Trin-for-trin guide til et bæredygtigt hjem

KAPITEL 1:

Bæredygtige møbler & interiør



Situationen er svær…

Du vil gerne have, at dine møbler er bæredygtige, men du er ikke sikker på, hvad der præcist gør møbler bæredygtige.

Virksomheder laver møbler i ti-tusinder af materialer. Er det ikke umuligt at huske bæredygtigheden på alle materialerne i hovedet?

Og hvad med de såkaldte “bæredygtige” certificeringer på møbler? Er det ikke svært at finde hoved og hale i, hvilke af dem du kan stole på?

Måske er du bare træt af ubæredygtige møbler, som kun holder i et par år, før de går i stykker på grund af dårlige materialer og skidt håndværk. Du vil jo gerne undgå at skulle bruge penge på et nyt spisebord hver anden sommer.

Men prøv så at forestille dig det her…

Hvad hvis du med minimal indsats kunne lære at opdage, når møbler er bæredygtige (eller ikke er)? Ville det ikke være skønt?

Tænk… Du ville føle god samvittighed over hvert enkelt møbel, som du køber i fremtiden. Både overfor naturen og dig selv. Aldrig mere tvivl og forvirring.

Man skulle tro det var umuligt, men det er det ikke. Faktisk er det netop derfor, at jeg har skrevet denne guide… For at du nemt kan være på forkant med bæredygtigheden på møbler, inden du køber dem.

Og bare rolig.

Du behøver ikke at flytte ud i en skov langt væk fra alting og leve harmonisk med naturen som en klassisk hippie (selvom det ville være opfriskende). Denne guide er også for helt almindelige mennesker.

Er du klar?

Træmøbler og regnskovens udrydelse



Træ er et naturmateriale, men træmøbler er ikke altid produceret naturvenligt.

Med over 16.000 forskellige træarter i Amazon-regnskoven er det ikke overraskende, at træmøbler tager mange former og nuancer. Problemet er bare, at netop regnskoven er vital for jordklodens klima samt trivsel, og vi bør derfor tænke os om en ekstra gang, når vi køber træ.

Regnskoven forsvinder nemlig hastigt, når vi køber ubæredygtige træmøbler. Nedenfor er fx to sattelit-fotos fra NASA af den samme regnskov, hvor billedet til venstre er fra 1975, og billedet til højre er fra 2012:


Regnskovens træer nedfældning


Er det ikke uhyggeligt?

Men bare rolig.

Du kan stadig med god samvittighed købe møbler af træ, så længe de er produceret med bæredygtige metoder og af de rigtige træsorter.

For hvis du er ligesom jeg, så elsker du træ – og dét har du gode grunde til…


DERFOR ELSKER VI TRÆ

Ikke to træer er ens. De har alle forskellige åremønstre og er i forskellige nuancer – fx mørkebrun, beige og lysebrun. Samtidig har træ den perfekte praktiske holdbarhed til brug i møbler – nogle træarter holder op til og over 25 år.



Det er fantastisk, men hvordan kan du sikre skovdriften?

Et godt sted at starte er ved at kigge efter de to mest prominente certificeringer:

certificeringer:



FSC certifikat

FSC-cerfikat

FSC-mærket er den ultimative garanti for, at et træmøbel er bæredygtigt. FSC (Forest Stewardship Council) sørger nemlig blandt andet for, at der ikke bliver fældet mere træ, end skovene selv reproducerer.

FSC har en dansk afdeling, som gør et forrygende arbejde i at sprede budskabet i Danmark. Tjek fx deres Facebook-side.



PEFC certifikat

PEFC-cerfikat

PEFC-mærket er en anden garanti for bæredygtig fældning af skovens træer. PEFC er verdens største nonprofit og ikke-statslig skov-certificeringsystem. De certificerer skove efter, hvorvidt træfældningen foregår på en ansvarlig vis.

PEFC har også en dansk afdeling med en Facebook-side, som du kan følge.




Certificeringerne er sjældent bare klistermærker; De er æstetiske mærkninger på træmøblet. Et FSC-certifikat kan eksempelvis pynte nydeligt på dine havemøbler.

Guld FSC mærket hvid udendørs stol

Eksempler på bæredygtige træmøbler



Vi bruger kun få typer af træsorter i vores møbler, og det er en dræber for bæredygtigheden.

De få træsorter bliver nemlig belastet på overdreven vis, selvom der faktisk findes cirka 50.000 træsorter i verden, som FSC Danmark skriver på deres hjemmeside.

Vi bør kigge efter mindre kendte træsorter – så længe de selvfølgelig kommer fra bæredygtige skovområder. Jo flere træsorter vi spreder vores forbrug ud på, desto mindre bliver de enkelte sorter belastet.

Forneden kan du se 2 eksempler på bæredygtige træmøbler produceret af danske virksomheder. Virksomhedernes træmøbler er certificerede og/eller produceret af mindre kendte træsorter.

Forestil dig, hvordan de ville se ud i dit hjem:

Fortryllende borde i træ fra nedlagt havn af Thors-design


Hos Thors-Design producerer de alle møblerne af genbrugt træ fra Knudshoved Havn.

Ved Knudshoved Havn har træet hængt som bolværk i over 50 år, men da færgelejerne blev nedlagt, mistede træet sin funktion. Men som du kan se på billedet forneden, gik der træ til spilde i havnen…

Genanvendt-træ-på-plankeborde

Gaia rå træbord fra Thors-design



Designvirksomheden Thors-Design opdagede den nedlagte havn. De producerer nu bl.a. plankeborde af det genbrugte træ.

Træet har altså en haft en lang brugstid allerede inden, at det bliver omdannet til fortryllende møbler. Det giver møblerne et råt look.

De nedlagte færgelejre er af Azobétræ, som er en hård, afrikansk træsort. Azobétræ kan få en diameter på op til 2 meter, og det er kompakt af natur.

Det er upcycling i bedste, bæredygtige stil.



Køkkenmøbler fra HANSEN Kitchen: Danmarks første 100% bæredygtige køkken



Som det første danske 100% FSC-certificeret køkken har HANSEN Kitchen fortjent at få deres træmøbler nævnt her.

Virksomheden har med deres fokus på funktionalitet, enkelthed, skønhed og bæredygtighed fremtidssikret deres produktserier.

HANSEN Kitchen leverer køkkenmoduler på 3 måder:

1) HANSEN Custom Køkken: Dette er individuelle køkkener, hvor der af træsorter bruges ahorn, ask, eg, elm og valnød.

2) HANSEN Køkken Blocks: Dette er fritstående køkkenmoduler af bl.a. ahorn, ask, eg og elm. Med de enkelte moduler kan du helt selv indrette dit køkken.

3) HANSEN Instant Køkken: Dette er et flytbart køkken af bl.a. ahorn, ask, eg og elm. Med de enkelte moduler kan du helt selv indrette dit køkken. Dette køkken er til den lille lejlighed, sommerhuset eller tekøkkenet på arbejdspladsen.

Stor ros til HANSEN Kitchen herfra for at tage det innovative skridt – og tillykke med certificeringen!



Inden CITES truede bæredygtige træsorter

Hold dig fra

CITES’ truede træsorter


Vidste du, at det er forbudt at handle med truede dyre- og plantearter (heriblandt træsorter)?

Selvom et FSC-certificeret træmøbel næppe kan være af en truet planteart, så er det her værd at have med:

I 1975 trådte en aftale mellem internationale regeringer i kraft. Aftalen er en konvention om international handel med udryddelsestruede dyr og planter.

Aftalen forkortes CITES (initialerne for the Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora). Den er også kendt som Washingtonkonventionen,

Helt basalt sørger aftalen for, at handel med truede dyre- og plantearter er kriminaliseret i landene. Det betyder eksempel, at du skal have certifikat for at sælge møbler af bestemte slags palisander – ellers risikerer du en bøde.

CITES har 3 forskellige niveauer af beskyttelse for de forskellige arter, kendt som ‘lister’.

Listerne lyder sådan her:


Liste 1 – Denne liste står for de mest truede dyre- og plantearter, og de betragtes som udryddelsestruede. Derfor er arter mærket liste 1 de mest begrænsede at handle med.

Liste 2 – Denne liste indeholder arter, som er i fare i det vilde, men som ikke nødvendigvis er udryddelsestruede. Handel med arter i denne liste er kraftigt reguleret, men typisk ikke lige så begrænset som arter i liste 1.

Liste 3 – Denne liste repræsenterer arter, som et bestemt land frivilligt har anmodet om at få regulereret handlen af for at hjælpe med at bevare den pågældende art. Restriktioner af handel med arter i liste 3 gælder kun for det land, som har anmodet om restriktionen. Derfor er træsorter mærket med liste 3 langt mindre regulereret, end sorter mærket med liste 1 og 2.

 
 

Tjek selv dit træmøbel: Sådan ved du, om træsorten er truet


Når du køber et træmøbel kan du selv tjekke, om træsorten er markeret truet af CITES.

Listen over truede dyr og arter er dog lang og uoverskuelig på over 800 sider (den indeholder nemlig ikke kun træsorter).

Men bare rolig.

CITES har lavet en søgemaskine, så du selv kan slå en træsort op.

Du gør sådan her:

  1. Spørg forhandleren, hvilken træsort møblet er lavet af. Eller læs varedeklarationen, hvis den haves.
  2. Gå ind på speciesplus.net (link åbner i nyt vindue)
  3. Søg på enten træsortens videnskabelige eller almindelige navn. Det almindelige navn kan være på engelsk, dansk, tysk eller andre sprog, men det er ikke alle arter, som er blevet registreret på dansk endnu.

  1. Når du har fundet træsorten, kan du se navne på andre sprog (Names), udbredelse (Distribution), hvilken liste sorten er på (Legal), om sorten er rødlistet (Status) samt links til flere oplysninger om sorten og referencer (henholdsvis Resources og References).
  2. Vælg “Legal“. Her vil du kunne se under “Appendix”, hvilken liste træsorten er tildelt – altså af de 3 lister, som vi gennemgik i de gule bokse foroven.
  3. Hold godt øje med, hvilke restriktioner træsorten har, og køb endelig ikke møbler af træsorter, der er markeret i liste 1.
  4. Hvis du ikke får det ønskede resultat, når du søger på en træsort, har du enten skrevet navnet forkert, eller også er træsorten ikke udrydelsestruet.

Sådan.

Jeg håber, at du nu føler dig udrustet til at købe bæredygtige træmøbler.


Lædermøbler og de giftige bivirkninger



Det er tragisk, men det er realiteten.

Læder kan være skinnende og flot på møblerne, men moderne produktionsmetoder gør i mange tilfælde materialet giftigt.

Moderne gaverier (de steder, hvor læderen bliver produceret) er nogle gange så giftige, at de efterladte grunde ikke kan bruges til landbrug, at bygge på eller endda at sælge.


Lædergarverier med giftige stoffer

Rødt farvestof på garveri i Fez Marokko. Billede: Wikicommons


Læderproduktionen har konsekvenser for miljøet, og den har konsekvenser for arbejderne.

I byen Dhaka dør 90% af arbejderne i læderindustrien, inden de fylder 50 år – og mange af arbejderne er børn. Det skriver den britiske avis, the Guardian.

Men hvad gør læderproduktionen så farlig?

Lad os dykke ned i det:


Hvordan produceres læder?


Det første kendte læder blev lavet ved at gnide dyrefedt på tørt skind. Men med moderne teknologi (samt den faldende forkærlighed for godt håndværk) er produktionen af læder blevet langt mere kompliceret end blot at gnide fedt på skindet.

Produktionen af læder lyder i dag ofte således …


  • Connector.

    Dyret dræbes

    Læder er ofte lavet af koskind, men alle dyreskind kan bruges – også fra eksotiske dyr som strudse, pilrokke eller krokodiller.

  • Connector.

    Dyreskindet transporteres til gaverierne

    Under transporten opbevares skindet i salt.

  • Connector.

    Skindet forarbejdes

    Det udskæres og deles i forskellige grupper efter kropsdel på dyret. Derefter bliver det gennemblødt i lime for at fjerne kød og hår, så det bliver til råhud.

  • Connector.

    Skindet garves

    Den rå hud bliver blødgjort samt beskyttet mod nedbrydning via garvning. Ved moderne produktionsmetoder er det her, at den største forurening opstår. Halvfems procent af hverden garverier anvender det giftige materiale ‘krom’ og vand til at garve læder. Det er et billigt materiale, som gør læderet blødt på få timer, men hvis vandet bare kastes ud i naturen igen, kan det have fatale konsekvenser for naturens liv. Størstedelen af verdens læderproduktion foregår desværre i lande uden nogle miljøregulationer (som Kina og Indien).

  • Connector.

    Læderet males

    Efter garvingsprocessen er skindet blevet fortyndet, og det nu tyndere læder males samt smøres.


Der er ingen tvivl om, at ovenstående produktionsmetode har konsekvenser for naturen – især under garvningsprocessen.

Der findes heldigvis en række måder at købe bæredygtigt læder.

Lad os se hvordan:



Bæredygtigt læder & alternativer

Vegetabilsk læder

Nogle firmaer anvender ældre metoder til at producere læder. Vegetabilsk-produeret læder er en metode, hvor der skæres drastisk ned på det giftige krom. I stedet for krom anvendes der vegetabilsk tannin – en tanninblanding med bark og frugt, som læderet gennemblødes i. Ulempen ved denne metode er, at det tager længere tid (flere uger) end krom-garvet læder, og derfor kan det kræve store mængder af vand og energi. Til gengæld spares der på giften.


Vegetabilsk tannin


Genanvendt læder

Læder er et stærkt materiale, og derfor kan det sagtens genanvendes over flere omgange. Nogle lædersofaer og -stole laves eksempelvis af genanvendt læder fra tasker, bælter, mm.

Genbrugt læder

Veganske erstatninger

Nogle materialer kan fremstilles, så de ligner læder – selvom de er menneskeskabte. Fordelen ved at bruge veganske erstatninger af læder er, at ingen dyr gøres fortræd. Til gengæld er ulempen, at produktion kan være lige så giftig som produktionen af ægte læder.



MIljømærkninger

Der findes et par officielle miljømærker i Danmark; Svanemærket og EU-blomsten.
Begge de to mærker står for skrappe krav til både miljø og sundhed, bl.a. med skrappe krav til kemikalier. Mærkningerne er altså din vej til trygt at kunne købe møbler af læder – og andre materialer, for den sags skyld.

Blomsten for bæredygtighed Svanen fra ecolabel

Eksempler på bæredygtigt læderinteriør



Det kræver konsistens og viljestyrke for en virksomhed at levere fuldstændigt bæredygtige møbler.

Før et produkt kommer på hylden i butikken, skal der nemlig være styr på bæredygtigheden i alt fra materialer og produktion til emballage og transport (samt mere).

Der er altså mange led, hvor bæredygtigheden skal i betragtning!

Men når det kommer til interiør af læder, har virksomheden LINDDNA forstået at få det fulde syn på bæredygtighed.

LINDDNA er en dansk familievirksomhed, som designer og producerer interiør i moderne stil.

Her er et par af virksomhedens bæredygtige læderinteriør:

TABLEMAT (Dækkeservietter i læder)

TABLEMAT af LINDDNA er en serie af dækkeservietter i forskellige, stilfulde læderprægninger, farver og former.

Og hvad er der skønt ved det?

Det betyder, at du kan finde en variant, som passer til lige netop din stil!



Alle varianter af dækservietterne produceres af en kombination af recycled læder (primært) og naturgummi (sekundært). Derudover håndlaves de i Danmark, hvilket sikre en kort produktrejse.

BLOCK VASE



BLOCK er en vase i tykt cylinderglas betrukket med genbrugslæder. Vasen er unik – bl.a. fordi læder næsten aldrig ses på vaser, og det skaber et råt udtryk.

Og voila!

Når det kommer til lædermøbler, er du med ovenstående klædt godt på til at købe bæredygtigt.

Bare lidt endnu, så har du styr på alle de vigtige materialer:

Tekstilmøbler og kemikaliernes konsekvenser



Vidste du, at produktionen af en simpel stofsofa kan have store miljømæssige konsekvenser?

Tekstil-industrien har nemlig tidligere været kendt for notorisk at svine med miljøet.

Tekstilfrabrikker har fx udledt betydelige mængder af kemikaler i naturen – bl.a. i Kinas floder. Det fortæller rapporten “Dirty Laundry”, som Greenpeace udgav i 2011.

Samtidig har tekstilprodukter vist sig at indholde kemikalier, der er giftige for mennesker.
Kemikalier på tekstil (nonylphenol)

2 ud af 3 af de testede tøjtekstiler fra 15 store internationale brands indeholdte nonylphenol – et giftigt og hormonforstyrrende kemikalie. Sådan viste Greenpeaces efterfølgende rapport “Dirty Laundry 2: Hung Out to Dry”, som de udgav samme år som forgængeren.

Nonyphenol forkortes NP eller NPE, og selvom Miljøstyrelsen regulerer brugen af kemikaliet i et vist omfang, så gælder dette ikke tekstil importeret fra lande uden for EU:

Da der ikke er fastsat begrænsninger for NP/NPE i importerede tekstiler, er der mulighed for forekomst af disse stoffer i tøj og tekstilprodukter, der importeres fra lande uden for EU, hvor der ikke er begrænsninger for anvendelsen af NPE og NP i fremstillingsprocessen.Miljøstyrelsen

Derudover udliciteres tekstilproduktionen ofte til udlandet (tredjeverdenslande), og her har arbejdsforhold været et omdiskuteret emne for især tekstilindustrien.

Der er altså tre gode grunde til, at du bør tænke over, hvor det tekstil, du køber, kommer fra;

  1. Produktionen af tekstilet kan skade miljøet
  2. Tekstilet kan være usundt for dig
  3. Arbejdsforholdene kan være umenneskelige

For at vide, hvordan du undgår ovenstående risici, bør du vide, hvad tekstil består af.

Lad os se…


PRODUKTIONEN AF TEKSTIL


Tekstil fremstilles ved, at man væver, strikker eller hækler enten naturlige fibre (fra dyr og planter) eller syntetiske fibre.

Der findes altså overordnet set tre forskellige slags tekstiler med utallige undertekstiler.

Hvor mange af dem kender du?

Naturfibre fra dyr

  • Fåreuld
  • Angora (fra kaniner)
  • Cashmere og mohair (fra geder)
  • Kameluld
  • Fæhår (fra køer og geder)
  • Vicuna (fra lamaer)
  • Silke (fra silkesommerfugle)
  • mm.

Naturfibre fra planter

  • Bomuld
  • Jute
  • Hør
  • Hamp
  • Rami
  • Kokus
  • Cellulosefibre
  • mm.

Syntetiske fibre

  • Nylon
  • Rayon
  • Polyester
  • Lycra (spandex)
  • Fleece
  • mm.

Alle tekstilerne kan blive til flotte slutprodukter, og mange af dem flotte møbler og interiør, som kan pynte hos dig.

Det eneste problem?

Som fortalt før er produktionen af tekstilerne ikke altid bæredygtig.

4 afgørende faktorer for bæredygtigheden af tekstil

I en artikel på The Guardian fortæller Deidre Hoguet – en ekspert i materialers bæredygtighed – at der generelt er fire faktorer, hvor bæredygtigheden skal overvejes.

Her er de fire faktorer:

  • Connector.

    Udvindingen af de rå materialer

    Ved udvindingen af de rå materialer er det eksempelvis mængden af land og vand, der bruges til at gro de naturlige fibre som bomuld og uld. Ved de syntetiske fibre som polyester eller nylon kan det være følgerne ved at udvinde fossile brændstoffer, der tages i betragtning.

  • Connector.

    Tekstilproduktionen

    Selve produktionen af tekstilet inkluderer vandet og energien brug til fremstillingen, følgerne ved affaldsproduktionen samt virksomhedens sociale ansvar over for arbejderne og samfundene omkring produktionsfaciliteterne.

  • Connector.

    Tilføjede kemikalier

    Ved produktionen af tekstilet tilføjes der i mange tilfælde kemikalier – fx farvestoffer, efterbehandlinger og belægning. Disse kemikalier kan have helbredsmæssige indvirkninger på tekstilarbejderne såvel som forbrugerne af slutproduktet.

  • Connector.

    Slutningen på materialet

    Slutningen på materialet dækker bl.a. over, hvor let tekstilet kan nedbrydes af naturen samt, hvor stor en indsats det kræver for at kunne genbruge tekstilet som et nyt, råt materiale.


Kemikalier tilføjes bl.a. for at gøre tekstilproduktet slidstærkt.

Forbrugere – som dig og mig – efterspørger nemlig i en høj grad holdbare produkter, som kræver en lille indsats for at vedligeholde.

Producenterne anvender fx PFC-stoffer for at gøre tekstilmøblerne vandafvisende og klæbefri, men stofferne er hormonforstyrrende, kan hæmme immunforsvaret og stresser leveren.

Non-profit organisationen The Enviornmental Working Group har lavet en engelsk guide til, hvordan du undgår PFC. De beskriver retteligt stofferne som “En familie af kemikalier du ikke ønsker nær din familie”.

Kemikalierne forstærker tekstilproduktets ydeevne, men de negative bivirkninger ophober sig.

Der er altså gode grunde for dig at gå op i bæredygtigheden på dine møbler og dit interiør af tekstil.

Men hvordan gør du som forbruger?

Her er 3 trin, som du kan følge:


3 trin til køb af bæredygtige tekstilmøbler


Køb af bæredygtige tekstilmøbler

#1 Økologisk

Ved køb af møbler, hvor tekstilet er økologisk – fx økologisk bomuld, uld, hamp eller hør, sparer du både miljøet og dig selv. Økologisk tekstil dyrkes nemlig hverken uden kemikalier eller kunstgødning.

At købe økologisk kan betyde større krav til vedligeholdelse af tekstilproduktet – men set i det store perspektiv, vil det gøre dit liv nemmere. Du undgår nemlig eksempelvis sundhedrisicisne kemikalietilført tekstil.

#2 Fair trade

Fair trade er en international handelsaftale, som sikrer at produktionen af et produkt sker under ordentlige vilkår for bønderne i trejdeverdenslande såvel som for miljøet. Når du køber møbler med tekstil (samt andre materialer – især med produktion i tredjeverdenslande), bør du kigge efter Fair Trade-mærket.

#3 Miljømærkning

Der findes stadig flere miljømærkningen, men nogle af dem er mere udbredte end andre. I Danmark har vi de to officielle miljømærkninger; Svanemærket og EU-blomsten, som begge stiller krav til både dyrkelsen og produktionen af tekstilerne.

Blomsten for bæredygtighed Svanen fra ecolabel

Eksempler på bæredygtigt tekstilinteriør



Lige nu har du formentlig mere lyst til at købe bæredygtige møbler end det modsatte.

De helbredsmæssige, miljømæssige og menneskelige fordele vil for mange opveje den potentielle besparelse ved at købe ubæredygtigt.

Men selv med den rette indstilling kan det være svært at finde en virksomhed, der leverer bæredygtige tekstilprodukter til dit hjem.

Én af de få virksomheder er tæppeproducenten ege. De har en skrap CSR-politik, hvor både miljø og arbejdsforhold er inkluderet.

Ege forpligter igennem FN’s Global Compact, som løbende tjekker op på, om virksomheden efterlever ti krav til virksomhedens ansvar.

Derudover arbejder ege sammen med Cradle to Cradle – kendt som Vugge til Vugge i Danmark. Vugge til Vugge er en organisation, der hjælper virksomheder med at udnytte cirkulær økonomi.

Her er et par af eges flotte tæpper:

The Indian Story tæppekollektion af Rohit Bal



Den famøse indiske designer Rohit Bal har i samarbejde med egetæpper skabt kollektionen “The Indian Story”, som udtrykker Rohits tolkning af Indien.

Tæppekollektionen produceres af 100% genanvendte garner, og materialerne er altså upcycled.

Wauv!

CREATE! tæppekollektion af genbrugt garner fra fiskenet



CREATE! er en tæppekollektion, som består af løse tæpper i forskellige former og mønstre, som gør kombinationerne mange. Kollektionen giver altså dig mulighed for er personliggøre dit hjem.

CREATE!-tæpperne produceres i 100% genbrugt garner fra kasseret fiskenet. Så det er endnu et perfekt eksempel på upcycling.


Plastikmøbler og de tonstunge affaldsbunker



Plastiksupper.Plastikmøbler som affald

Dét kaldes de enorme mængder plastikaffald, som flyder rundt, forurener og dræber dyre- og planteliv i vores verdenshave.

Danskerne er også skyld i plastiksupperne.

Der er nemlig op mod 7000 plastikpartikler pr. km² i de danske farevande. Det viste Ekspedition Plastik – en undersøgelsesejse, som blev igangsat af organisationen Plastic Change.

Plastic Change gør et fremragende arbejde i at fremme budskabet om, at plastikforurening er et reelt problem. De er med til at vise os, hvorfor vi også skal tænke os om, når vi køber plastikmøbler.

Se bare, hvor galt det kan gå:

Plastiksuppe

Det var det.

Med ovenstående bør du være påklædt til at købe bæredygtige møbler og interiør.

Du kan altså gøre en forskel. På dit hjem og på verden.

Det vigtigste er, at du viser handlekraft og forsøger at efterleve rådene. Men der er ingen tvang. Det skal være nemt for dig 🙂

Tak fordi du læste med.

PS: Kender du en person, som ville finde denne guide brugbar? Så del den gerne med personen…

Download en gratis tjekliste-version af denne guide til bæredygtige møbler