Lille pige rengører et spisebord

Rengøring for begyndere: Fra møbler til hårde hvidevarer

Lille pige rengører et spisebord

Billede fra: Flickr

Det er smertefuldt.

Du bruger en masse uvurderlig tid på at rydde op, tørre af, støve af, udlufte, rense og skrubbe … Og jeg kunne blive ved.

Men de fedtede håndflader, det usynlige støv i betrækket og de ustyrlige lugte forsvinder ikke.

Men ved du, hvor lang tid du bruger på rengøring?

Det kommer an på, om du er mand eller kvinde. Kvinder bruger nemlig to og en halv gange så meget tid på rengøring som mænd.

Mænd bruger nemlig du i gennemsnittet 9,66 minutter om dagen på rengøring, mens kvinder bruger 24,2 minutter.

Det svarer til, at mænd bruger cirka 2 og en halv dage og kvinder 6 dage om året – udelukkende på rengøring og oprydning.

Du bruger altså lang tid på rengøring – uanset køn.

Men hvordan sparer du tid på rengøring? Og hvordan sørger du for, at der er ordenligt rent?

Jeg vil i denne artikel vise dig, hvordan du rengører:

  • Vaskemaskine
  • Lædermøbler
  • Køleskab
  • Fladskærme
  • Vinduer
  • Gardiner
  • Træmøbler og -gulve

Lad os starte med vaskemaskinen.

Rengøring af vaskemaskine

Rengøring af vaskemaskine

Selvom du fylder din vaskemaskine med flere kilo vaskepulver om året, så kan den stadig få en sur lugt.

Én person i danmark bruger i gennemsnittet 107 liter vand pr. dag i husholdningen, og 13% af dette vand går til tøjvask.

Det vil altså sige, at vi bruger godt og vel 14 liter vand om dagen per mand på tøjvask.

Blander man vandet med vaskepulver skulle man tro, at indersiden af vaskemaskinen ville forblive rent efter hver tøjvask – men dette er ikke tilfældet.

Fedt og snavs får vaskemaskinen til at lugte

For at undgå en ildelugtende vaskemaskine, er det en god idé med forvask.

“Det er vigtigt at bruge nok sæbe og gerne forvask for at undgå, at maskinen kommer til at lugte. Men mange bruger ikke forvask pga. tid og miljø. Det tager for lang tid med forvask, og der spares på sæben, fordi det ikke er godt for miljøet”, har fødevarekandidat ved Professionshøjskolen Metropol, Michael Rene Jensen, fortalt til Bolius.

Derudover har sæben også en betydning. Milde sæber har nemlige sværere ved at vaske fedt væk fra vaskemaskinen og dens afløb.

Sådan rengør du din vaskemaskine:

  1. Vask ved 90 grader cirka én gang om måneden (afhængigt af, hvor meget du vasker).
  2. Luk kun vaskemaskinens låge og sæbeskuffe, når du vasker.
  3. Tør gummilisten omkring lågen af efter hver vask.
  4. Dosér den mængde vaskepulver, som passer til vandets hårdhedsgrad.

Vandets hårdhedsgrad er et udtryk for indholdet af kalk og magnesium i vandet. På brugsvejledningen til dit vaskepulver bør der stå, hvor stor dosis du skal bruge, alt efter hvilken hårdhedsgrad vandet i dit område har.
Du kan se et kort, som viser vandets hårdhedsgrader i alle områder i Danmark ved at klikke her. Du kan også kontakte din kommune og spørge.

Rengøring af lædermøbler

Rengøring af lædersofa

Billede fra: Flickr

Lædersofaer, læderkontorstole og læderlænestole.

Du sidder ned cirka i cirka 60% af din fritid og 71% af din arbejdstid – i hvert fald hvis du er kontoransat – fortæller en undersøgelse lavet af Statens Institut for Folkesundhed.

Selvom du nok ikke sidder i lædermøbler hele tiden, og selv hvis du ikke sidder så meget ned, er én ting sikker:

Læder bliver beskidt med tiden.

Læder samler snavs og fedt, som du sikkert gerne vil af med. Problemet er, at du risikerer, at læder bliver tørt og slidt, hvis du rengører det for hårdt eller med de forkerte metoder.

Rengøringen afhænger af lædertypen

Når du rengører dine lædermøbler bør du altid spørge din forhandler til råds. På den måde undgår du, at læderet revner, eller går i stykker på andre måder.

Du skal spørge din forhandler, om møblet kan tåle sæbespåner, og hvilken slags det kan – eller ikke kan – tåle.

Gør følgende, men kun efter du har spurgt din møbelforhandler til råds:

  1. Fjern først støv med en hårdopvredet klud. OBS: ved lyst læder skal kluden være tør.
  2. Bland 2 dl sæbespåner med en smule vand i en vaskebalje.
  3. Pisk sæbespåneren godt sammen med vandet med et piskeris.
  4. Fyld herefter mere vand i blandingen.
  5. Dyp en opvredet klud i blandingen, og vask læderet med kluden.

Rengøring af køleskab

Rengøring af køleskab

Billede fra: Flickr

Dit køleskab er et af de vigtigste steder at gøre rent.

Grunden til dette er, at rester fra madvarerne kan blive siddende i dit køleskab – også efter du har fjernet maden.

Der kan gro bakterier og svampe (mug) – som ikke kan ses med det blotte øje – i dit køleskab. Blandt andet kan der være salmonella bakterier, som du næppe ønsker skal blive boende, da de kan gøre dig syg.

Er der mug på en fødevare, bør du smide hele fødevareren ud. Du kan ikke ’spise dig udenom’, selvom man ellers godt kunne tro det. Dette skyldes, at muggen kan have spredt sig til steder på maden, hvor den ikke viser synlige tegn.

For at undgå mug i dit køleskab, bør du gøre dit køleskab rent en gang hver anden måned. Oftere skader selvfølgelig ikke.

Sådan rengør du dit køleskab:

  1. Sluk og tøm køleskabet. Læg helst dit mad ned i en køletaske, da især mælkeprodukter og kød ikke kan tåle at stå i stuetemperatur for længe.
  2. Vask køleskabet indvendigt og udvendigt med en blanding af varmt vand og opvaskemiddel.
  3. Skyl af med koldt vand.
  4. Lad køleskabets dør stå åben, indtil al isen på køleelementet er smeltet.
  5. Rens afløbshullet med en vatpind eller en piberenser. Afløbshullet er for det meste bagerst i køleskabet i renden under køleelementet.

Rengøring af fladskærme

Beskidt fladskærms fjernsyn

Billede fra: Flickr

Fjernsyn. De står i alle stuer.

– Eller i de fleste, i hvert fald.

Hele 95,3% af danske husstande havde nemlig i 2013 ét eller flere tv-apparater, og siden 2001 er antallet af husstande med 5 eller flere fjernsyn mere end fordoblet.

Selvom det er tvivlsomt, at familierne med over 5 fjernsyn bruger dem alle sammen, så er én ting sikker:

Danskerne ser meget tv. Faktisk så vi i gennemsnittet 2 timer og 53 minutters fjernsyn per person i 2014.

For fladskærme gælder det ligesom alle andre ting i hjemmet: de skal gøres rent.

… Og det skal gøres ordenligt. Du kan nemlig risikerer at lave ridser i din fladskærm, hvis du ikke er forsigtig.

Sådan rengør du din fladskærm uden at lave ridser:

Det skal du ikke gøre:

  • Brug ikke køkkenrulle, da det laver ridser
  • Brug ikke gladspudsrens eller opvaskemiddel, da det bidrager med en fedtet overflade

Det skal du gøre:

  1. Brug en tør mikrofiberklud
  2. Kør kludden rundt på hele overfladen af fjernsynet for at tørre støv af
  3. Hvis der er fedtpletter, kan du vride kluden hårdt op i vandt (og eventuelt lidt eddike), og dernæst fjerne fedtpletterne
  4. Hvis du har et blødt støvsugerhoved, kan en støvsuger bruges til at fjerne støvet i de dybeste hjørne af fladskærmen

Rengøring af vinduer (vinduespudsning)

Fedtede vinduer uden vinduespudsning

Billede fra: Flickr

Kan du huske, da du så dine vinduer for første gang?

Det var dengang, du faktisk kunne se ud af dem.

Efter få måneder uden vinudespudsning kan vinduer miste gennemsigtigheden. Det skyldes, at de samler støv, snavs og fedt – ikke mere end andre ting i hjemmet, men det er mere tydeligt på vinduerne, fordi de er gennemsigtige.

Hvis du pudser dine egne vinduer, er der 3 ting du bør være opmærksom på:

  1. Skarpe elementer kan let ridse vinduerne
  2. Fedt forsvinder ikke, hvis du kun bruger vand
  3. Snavset tværes bare ud, hvis du ikke pudser vinduerne med de rigtige armbevægelser

Med det in mente får du her en 5-trins guide til, hvordan du pudser dine vinduer:

1. Hav det rigtige vinduespudser udstyr

Vinduespudser udstyr

Billede fra: Flickr

Udstyret er altafgørende, når du skal pudse vinduer.

Uden det rigtige udstyr kan du pudse løs, uden at dine vinduer nogensinde bliver gennemsigtige igen.

  1. Køb en ordenlig skraber, hvor man kan tage selve skrabehovedet af.
  2. Brug en lille indvasker, da den er lettere at styre.
  3. Brug et hviskestykke eller en fiberklud – alt efter personlig preference.

2. Lav din egen vinduespudsnings-blanding

Blanding til vinduespudsning

Billede fra: Flickr

Fedtet på vinduerne skal opløses. Dette klare en smule salmiakspiritus og opvaskemiddel.

Samtidig skal der heller ikke for meget i blandingen, da du så risikerer at lave striber på vinduerne.

En god blanding til vinduespudsning er derfor som følgende:

  • 5 liter koldt vand
  • 1 spiseske opvaskemiddel
  • ½ hætte salmiakspiritus

Du behøver ikke være præcis med blandingen.

Brug ikke vand fra vandhanden.

Vandet i vandhanen indeholder kalk og andet, som kan lave striber på dine vinduer.

Brug istedet:

  • Regnvand
  • Kondensvand fra din tørretumbler
  • Vandhanevand blandet med en deciliter husholdningseddike

Regnvandet indeholder naturligt mindre kalk, men det kan være svært at samle nok til vinduespudsningen.

Kondensvand er det vand, som kommer i din tørretumbler, efter at du har tørret dit tøj. Det ligger ofte i en skuffe, som alligevel skal tømmes – så hvorfor ikke bruge vandet til vinduespudsning?

Husholdningseddike binder sig med kalken i vandhane-vandet, og tilføjes det i blanden, bør det ikke give striber.

3. Puds vinduer med de rigtige armbevægelser

For at undgå, at der kommer striber på dine vinduer, skal du lave de rigtige armbevægelser.

Start i et hjørne i toppen af ruden, og puds derefter vandret imod det andet hjørne i toppen. Lige før vinduesskraberen rammer det andet hjørne, skal du dreje den nedad og langsot vende skraberen 180 grader. Dernæst pudser du så den modsatte retning i forhold til dét, som du gjorde i starten.

Du pudser altså vinduerne i en slags S-form, indtil du når ned til bunden. Husk at overlap mellem hver strøg.

4. Vinduespudsning og vejret

Du kan i princippet pudse dine vinduer i alt slags vejr, men du skal dog tænke på temperaturen af vandet.

Det er en god idé at lægge isterninger i vandet, hvis du pudser i varmt vejr. Så fordamper vandet nemlig langsommere, hvilket gør vinduespudsningen mere effektiv.

I koldt vejr er det derimod bedre med varmt vand, da du derved undgår, at vandet fryser til is på vinduerne.

5. Puds dine vinduer mindst 3-4 gange årligt

Hyppig vinduespudsning er vigtig for at snavs og partikler ikke ophober sig på glasset. Jo længere tid du venter, desto sværere bliver det at fjerne snavset.

Rengøring af gardiner

Rengøring af gardiner ved vinduerne

Billede fra: Flickr

Rene vinduer eller ej – det betyder ingenting, hvis dine gardiner er beskidte.

Gardinerne sætter nemlig aftryk på dine vinduer – især når vinduerne er åbne, og der er gennemtræk indenfor.

Problem er bare, at det kan være utrolig svært at rengøre gardiner. Måden gardiner rengøres på afhænger nemlig af, hvilke materialer gardinerne er lavet af.

Rengør gardinerne efter anvisningen

Vaskeanvisning

Billede fra: Flickr

Gardiner er en pynte-genstand, og de er ofte lavet af “svage” materialer – imodsætning til eksempelvis sengetøj eller t-shirts.

Tjek, om der er et vaskemærke på gardinerne.

På vaskemærket kan du se instruktionerne til, hvordan du vasker dine gardiner.

Symbolerne for vask:

Vaskemærke instruktioner

Hvis vaskeanvisningen viser en skål med et tal på, så betyder det, at gardinerne kan tåle at blive vasket på det pågældende antal grader.
Står der eksempelvis 30 på skålen, så kan gardinerne tåle at blive vasket ved 30 grader.

Én streg under skålen med temperaturtallet betyder, at gardinerne bør vaskes ved et skånsomt program i vaskemaskinen. Skånsomt betyder, at der er mere vand i vaskemaskinen, og at den kører på færre tromlebevægelser.

To streger under skål-symbolet betyder, at gardinerne bør vaskes ved et ekstra skånsomt program. Det kan eksempelvis være uldprogram.

En hånd nede i skålen betyder, at gardinerne bør håndvaskes, og til sidst betyder et kryds over skålen, at gardinerne slet ikke bør vaskes.

Symbolerne for tørring:

Tørremærkning instruktioner

Du bør altid kun tørre dine gardiner delvist i tørretumbleren. De bliver nemlig pænest, hvis du bruger strygetørt program på tørretumbleren.

Ofte er symbolerne for tørring de firkantede symboler.

Én prik i en cirkel (inde i firkanten) beyder, at gardinerne kan tørres, men at de bør tørres i lav varme.

To prikker i en cirkel betyder, at gardiner tåler, at blive tørret i almindelig temperatur.

Tre lodrette streger betyder, at gardinerne bør dryptørre (dvs, at det bliver hængt op i våd tilstand).

Én vandret streg betyder, at gardinerne bør tørres liggende – eventuelt med et håndklæde over.

En buede form (ligner lidt en snor, som hænger fra det ene øverste hjørne til det andet øverste hjørne) betyder, at gardinerne skal tørres hængende

To skrå streger betyder, at gardinerne bør tørres i skyggen.

Et kryds og en cirkel betyder, at gardinerne ikke bør tørres i en tørretumblere.

Vask gardiner uden vaskemærkning i badekarret

Rengøring af gardiner i badekar

Billede fra: Flickr

Desværre er der ikke altid en vaskemærkning på gardiner.

Uden en vaskemærkning, bør du passe på med, hvordan du vasker dine gardiner. Nogle gardiner er nemlig sarte, og tåler kun at blive vasket i et badekar eller en (meget) stor balje.

Hvis du ikke er sikker på, om dine gardiner er sarte eller ej, er det derfor en god idé at vaske dem på følgende måde:

  1. Hæld rigeligt vand ned i et badekar. Du skal måle vandets temperatur, da for varmt vand kan ødelægge gardinerne, og for koldt vand kan gøre, at vaskemidlet ikke virker.
  2. Skvulp gardinerne frem og tilbage, så snavset løsner sig.
  3. Dernæst skyller du gardinerne – gerne med lunkent vand for at få vaskemidlet ud. Brug eventuelt bruseren.

Rengøring af træmøbler og trægulv

Møbler af træ og teaktræ

Billede fra: Flickr

Træmøbler og trægulve giver et naturligt look i indretningen.

Et spisebord af træ kan være flot, at det næsten er synd at sætte en dug på. Samtidig er der næsten ingen grund til at pynte med et tæppe, hvis gulvet er af smukt træ.

Desværre sætter fedtpletter sig alt på træet – ligesom så meget andet, og det ødelægger de flotte nuancer, som kendetegner materialet.

Første trin til pænt træ er forbyggelse.

Undgå, at dine træmøbler eller trægulv bliver grimt ved at gøre følgende:

  • Tør op med det samme, når der spildes på træet.
  • Brug en hårdt opvredet klud til at tørre op – undgå at bruge for meget vand.
  • Vær sikker på, at træet ikke er dækket til i lang tid ad gangen.
  • Undgå at træet bliver udsat for meget skiftende luftfugtigheder – eksempelvis et upopvarmet loft eller et udehus.
  • Beskyt træ mod høje temperaturer – undgå eksempelvis varme gryder på træborde og pas på med radiatorer for tæt på trægulvet.

Hvorfor hjælper det træet?

Træ kan skifte form – altså blive buet eller blive ru, imens luftfugtigheden skifter. Dette gælder især for fyrretræ og bøgetræ, som har tendens til at få små revner mellem årene (også kaldet vindridser).

Massivt, ubehandlet træ bør have adgang til rigeligt luft for at kunne håndtere luftfugtigheden, så du bør aldrig dække den slags træ til med lufttæt materiale i mere end 12 timer ad gangen. Lufttæt materiale kan eksempelvis være end dug.

Måden træet er behandlet på betyder en del for, hvordan det skal vedligeholdes og rengøres.

Ubehandlet træ

Du skal være meget forsigtig med ubehandlet træ, da det let får pletter og misfarvninger.

Det anbefaldes, at du behandler træet med en særbehandling, oliebehandling, voksbehandling eller anden slags behandling – det beskytter nemlig træet. Din møbelhandler kan vejlede dig til den bedste behandling.

Hvis du ønsker, at dit træ forbliver råt, er det vigtigt, at du holder luftfugtighden konstant, og at du beskytter træet mod sollys og pletter.

Voksbehandlet træ

Voksbehandlet træ skal altid tørres med en tør klud, og det bør gøres med det samme, når der spildes.

Grunding rengøring kan gøres med mineralsk terpentin – som selvfølgelig skal tørres af efter.

Træet kan også slibes på langs med årene med fint sandpapir.

Til sidst, efter grundig rengøring, skal træets overflade genbehandles med et tyndt lag møbelvoks. Møbelvoksen skal være egnet til træet, og du bør spørge din møbelforhandler om vejledning, som du kan følge.

Lakeret træ

Lakeret træ rengøres med en tør klud, eller en klud som er opvredet i rent vand.

OBS: Nogle ældre møbler samt træ med politurbehandlet overflade tåler ikke den mindste smule fugt. Du bør derfor spørge efter en vedligeholdelses- eller rengøringsvejledning hos din møbelforhandler.

Det meste slags lak tåler sæbe og milde rengøringsmidler – sålænge de ikke indeholder silikone.

Endeligt, hvis lakeret træ skal slibes, bør det udelukkende gøres af en fagmand.

Oliebehandlet træ

Oliebehandlet træ rengøres med en ren og tør klud, eller en klud, som er opvredet hårdt i sæbevand.

Efter du har rengjort oliebehandlet træ, skal du påfører den olie, som passer til træsorten – altså kun hvis farveudtrykket på træet er blevet anderledes. Olien til træet kan eksempelvis være teakolie, palisanderolie eller bioolie.

Har du kunne bruge min guide? Eller mangler jeg at forklare noget?

Kommentér nedenfor.