Viser 1–40 af 100 resultater

Loftslamper til boligen

Hos Designerstuen kan du gå på opdagelse i et stort sortiment af loftslamper fra anerkendte, danske og internationale brands som Fuhrhome, Furbo, House Doctor og Hübsch. En loftslampe i et flot design kan i høj grad være med til at løfte et rums overordnede udtryk ved at give det ekstra kant og karakter. Derfor har vi samlet et alsidigt sortiment af unikke loftslamper, kreeret af danske og internationale designere, der har formået at skabe udtryksfulde og tidløse lamper. For os er det vigtigt, at det funktionelle og designmæssige går op i en højere enhed. Derfor finder du udelukkende lamper af meget høj kvalitet i vores udvalg, der holder sæson efter sæson.

En god loftslampe kan fungere som spisebordslampe og hænge over et langt spisebord – for eksempel ét af de moderne plankeborde i træ.

Forskellige prisklasser

Det er helt op til dig at vurdere, hvor stort et beløb du har lyst til at bruge på en loftslampe. Det afhænger selvfølgelig først og fremmest af dine behov for design og kvalitet. Vi har dog sørget for at udvælge loftslamper, der, selv i de lavere prisklasser, lever op til en meget høj standart for design og kvalitet. Her er mærker som Hübsch og House Doctor gode eksempler på brands, der tilbyder lamper i meget høje kvaliteter – til rigtig gode priser. Deres kollektioner varierer dog også internt i prisklasserne, og en lampes pris er selvfølgelig stærkt påvirket af materialevalg og det designtekniske omfang. Er du stor fan af det ekstravagante og unikke – og har du et mere fleksibelt budget – er Kare Design oplagt at tage et kig på. Her er der virkelig tale om et brand, der ikke går på kompromis med kvalitet og det designmæssige udtryk. Mange timer står bag skabelsen af hver enkelt lampe fra det anerkendte mærke, hvilket således afspejles i prisen. Kare Design tilbyder dog også loftslamper i lavere prisklasser, men som udgangspunkt går det tyske mærke højere op i eksklusivitet frem for at nå en bestemt pris. Er dit budget mere begrænset, er Trademark Living og Laforma oplagte alternativer. Disse brands tilbyder et væld af budgetvenlige – men samtidig yderst holdbare – lamper, der passer godt ind i enhver indretning.

Skulpturelle loftslamper

Den skandinaviske indretning bærer på mange måder præg af det minimalistiske og simple. De stilrene linjer skaber fornemmelsen af renhed og åbenhed, hvilket generelt er stemninger, der er afslappende og behagelige at omgive sig med. Men det simple og enkle kan også nogle gange blive lidt kedeligt og ordinært. Derfor er det en god idé at bryde det minimalistiske og androgyne op med mere detaljerige og skulpturelle elementer i form af smukke designerlamper og brugskunst. En lampe i et unikt design kan gøre noget helt specielt i et rum. Udover at fordele et smukt lys skaber en lampe i et anderledes design en flot kontrast til et rums simple indretning. Leder du efter en lampe, der netop opfylder disse egenskaber, har du rig mulighed for at finde den i Designerstuens udvalg. Mange af vores loftslamper udgøres nemlig af et meget skulpturelt og dekorativt design, der forekommer mere personligt sammenlignet med det ordinære lampedesign. Her er mærker som Creative Collection og Kare Design perfekte eksempler på mærker, der tilbyder loftslamper i meget alternative stilarter. Metalliske kontraster og åbne lampeskærme gør sig blandt andet gældende i de detaljerige lampedesigns, hvor der er lidt til enhver smag.

Tidløse og enkle loftslamper

Foretrækker du en mere enkel indretningsstil med elementer, der holder sæson efter sæson, bør du tage et kig på loftslamper fra danske brands som House Doctor og Laforma, Hos disse brands er fokus først og fremmest lagt på at skabe funktionelle og minimalistiske lamper, hvor det kun er få detaljer, der bryder det simple op. Den nordiske stil er fantastisk, fordi man nemt kan indrette minimalistiske og simple møbler og interiørelementer, der jo karakteriserer denne stilform. Dette skyldes, at rene linjer, simple nuancer og androgyne former ofte står flot ved siden af hinanden. En loftslampe bidrager især til et rums helhedsmæssige udtryk. Derfor er det relevant at se på, hvordan indretningen er i forvejen, før du investerer i en loftslampe. Er hjemmet meget stilrent og enkelt i designet kan du oplagt vælge at investere i en mere speciel loftslampe. Omvendt er en loftslampe i et enkelt design oplagt at hænge op i rum, hvor der allerede er et stærkt og personligt udtryk til stede. Såfremt du bedre kan lide en enkel indretning, kan du også sagtens tilføje en simpel loftslampe til en allerede meget minimalistisk boligindretning.

Pendel til spisebordet

Mange vælger at hænge en såkaldt pendel lampe op over spisebordet, hvilket generelt karakteriserer den almindelige spisebordslampe, som vi kender den. Netop denne type loftslampe er stærkt repræsenteret i vores udvalg. Det er vigtigt at vælge den type, der retter lyset direkte nedad, når lampen skal hænge over spisebordet. Ligeledes er det afgørende at hænge lampen i den rigtige højde. Den skal ikke hænge for højt og tæt på loftet, men heller ikke så langt nede, at høje personer ikke kan se personernes ansigter på den anden side af bordet. Desuden kan det være nødvendigt med 2 pendler eller loftslamper, såfremt dit spisebord er stort.

Med et flot spisebord og en belysende spisebordslampe, mangler du blot service (eksempelvis i form af Royal Copenhagen krus og Lyngby Tallerkener) og spisebordsstole.

Velegnet i mange forskellige rum

Loftslamper er i princippet fantastiske at have hængende i alle slags rum. Det er dog specielt over spisebordet og i stuen, at lampetypen er specielt velegnet, idet den her kan være med til at skabe en rigtig hyggelig og indbydende stemning. Du kan oplagt hænge loftslampen op over et mindre bord i stuen ved siden af en lænestol og dekorere bordet med skulpturelle elementer og brugskunst, der komplimenterer lampens design. Således kan du skabe et lille hyggehjørne og altid have belysning tilgængeligt ved læsning og aftenhygge.

I soveværelset er det generelt de mere simple loftslamper, der passer bedst ind i indretningen. Loftslamper i smukke trådnetmønstre er dog også rigtig flotte at have hængende i soveværelset, da de med deres asiatisk-inspirerede stil, giver en afslappende, zen-inspireret stemning. Når alt kommer til alt, er det selvfølgelig dine egne indretningspræferencer, der bør afgøre dit valg af loftslampetype. Alle hjem er ligeså forskellige som de lampedesigns, der gør sig gældende i vores sortiment. Du har dog rig mulighed for at finde den helt rigtige loftslampe til netop dit hjem hos Designerstuen, hvor mange forskellige stilarter fremgår af udvalget.