Viser alle 18 resultater

Skåle og bonbonnierer fra Lyngby

Dekorativ brugskunst i form af skåle og bonbonnierer fra Lyngby kan nemt give hjemmet lidt ekstra, personlig kant. De smukke skåle, krukker og bonbonnierer udgøres af materialer som glas og porcelæn og fås i et væld af forskellige varianter og nuancer.

Udover det smukke glas og porcelæn fra Lyngby findes lignende produkter også i andre brands: Royal Copenhagen skåle og bonbonnierer, Menu skåle og Kähler skåle og bonbonnierer.

Vintage brugskunst

Lyngbys klassiske bonbonnierer blev lanceret første gang i 1944 som en designforlængelse af den klassiske Lyngby vase, der hurtigt blev populær lige før 2. verdenskrig. Dengang var det et klart statement at have det smukke brugskunstporcelæn og glas fra Lyngby stående, og i dag fortsætter designtraditionen i bedste velgående. Lyngby har siden 2012 relanceret flere af deres ikoniske produkter og tilbyder heraf bonbonnierer i mange forskellige stilarter. I udvalget finder du blandt andet Lyngby bonbonnierer i glas i farvenuancerne grøn, blå, lyserød og porcelænsudgaven i sort og hvid. Den unikke brugskunst er i sig selv en slags tidskapsel, hvor tankerne hurtigt henledes til den traditionelle og elegante indretning i 40’erne og 50’erne.

Inge Vincents er en anden dansk keramiker, der bestemt er værd at tjekke ud.

Klassiske skåle

Lyngbys sortiment af skåle, der fås i flere forskellige mønstre, er alle lavet i porcelæn af høj kvalitet. Flere af skålene tager udgangspunkt i det klassiske vasedesign, men inkorporerer også stærke inspirationskilder til det moderne og minimalistiske. Heraf tilbyder Lyngby en flot skål i det klassiske Rhombe design, der er hentet fra Porcelænsfabrikken Danmarks designarkiv. Her er der således også tale om en relancering af et gammelt designmønster fra den populære Danild-serie i 1961. De små skåle i sortimentet kan bruges til at holde tilbehør som salater, oliven og tapasretter, når der skal dækkes op til gæster.

Skåle i rifledesign

Et af Lyngbys mest populære designs kommer til udtryk i den klassiske vase med rifler fra 1936, der i den grad har skrevet sig ind i den danske designhistorie. Det populære rilledesign fortsætter med at være tidløst og elegant i den danske boligindretning. Derfor har Lyngby sørget for at integrere det unikke mønster i andre af deres fantastiske produkter. Heraf fås en del af Lyngbys skåle med de ikoniske rifler, der inkorporerer det originale udtryk.

Fuldend boligens udtryk

Det er ofte i de små detaljer, at den store forskel ligger. Med skåle og bonbonniere fra Lyngby er det muligt at give hjemmet et meget klassisk og sofistikeret udtryk. Skålene og de unikke bonbonnierer kan oplagt kombineres i de forskellige størrelser og farver på kryds og tværs for at kreere et karakterfuldt udtryk på sofa-, senge- eller spisebordet.

Lang tradition bag

På trods af Lyngbys fokus på at skabe moderne designs har mange af produkterne en lang historie bag sig. Lyngby, der også er kendt som Porcelænsfabrikken Danmark, skrev sig ind i den danske designhistorie allerede i 1936 med den ikoniske Lyngby vase. Lyngbys skåle og bonbonnierer blev designet og produceret forholdsvist hurtigt efter den klassiske vase. Designtraditionen fortsætter takket været Lyngbys relancering af flere af de gamle designs, hvoraf deres bonbonnierer er skabt i mærkets originale design.