Har du svært ved at få farverne til at passe sammen?
Indretning med farver behøver ikke at være sværere end blot at vælge din yndlings-farve.
Vi har nemlig samlet otte praktiske tips til, hvordan du kan skabe et helt nyt farvetema i din indretning, eller blot integrerer din yndlings-farve i din indretning.
Brug disse tips som en hjælpende hånd, inden du maler dine vægge, køber nye møbler eller skifter pudebetræk i din sofa.
Lad os gå igang:
1. Kig på farverne i din nuværende indretning
Hvad vil du beholde?
Tænk over, hvilke dominerende elementer i din nuværende indretning, som du gerne vil du beholde. Dette kan eksempelvis være et flot lakeret trægulv, en retro-rød sofa eller evigt moderne hvide vægge. Farverne på disse elementer skal tages i betragtning, da de skal passe med de andre farver i indretningen.
2. Find loft- og vægmaling, som passer med farverne i indretningen
Når du indretter med farver, er det en god idé at starte med at male loftet og væggene. Dette er nemlig ofte det mest besværlige, da alt inventaret i indretningen skal tages ud af rummet.
Maling i hvid, sort og grå er evigt moderne til indretning med farver (Se tip 3).
Man kan også male med farvet vægmaling, hvis man vil have en mere fantasifuld indretning. Dette kan eksempelvis gøres ved at farvemale halvdelen af væggene i et rum (Se tip 4).
Er man kreativ, kan man også eksperimenterer med mønstret vægmaling.
3. Hvid, sort og grå går i ét med alt
Du har sikkert hørt det før, men vi minder dig alligevel om det igen. I flere hundrede år har mennesker debatteret om, hvorvidt hvid, sort og grå kan betegnes som farver. Nogle videnskabsmænd påstår, at hvid er en farve, og sort ikke er. Andre mener dog det modsatte. Uanset hvad, så passer hvid, sort og grå utroligt godt med hvilken som helst anden farve.
Dette skyldes, at de tre farver (eller hvad man nu vil kalde dem) er neutrale i deres udstråling, og de øvrige farver i indretningen bliver derfor hurtigt sat i fokus.
4. Lignende farver skaber en afslappende stemning
Brug farvehjulet til at sætte farver sammen. Jo tættere farverne er i farvehjulet, des mere afslappende effekt giver de, når de sættes sammen.
Soveværelset er et oplagt rum at indrette med afslappende farver.
5. Modsatte farver skaber en spændende stemning
Modsætninger mødes. Dette kendte ordsprog gælder også, når man indretter med farver. Modsatte farver skaber nemlig et spændende udseende, og de bruges derfor ofte til områder, som er til underholdning.
Modsatte farver til indretning bør dog have de samme nuancer. Rød og grøn er eksempelvis modsætninger, men så længe farvene er lige ‘lyse/mørke’, kan de skabe en interessant stemning uden at se malplacerede ud. Eksperimentér selv!
Se bare ovenstående opsætning hos Lou fra Golden Ghetto. Det ser fantastisk ud, når den lyserøde Flower Pot lampe er kombineret med kontrasten på den grønne plante.
Du kan følge Golden Ghetto for at se flere skønne billeder af livet, hjemmet og det at være mor.
6. Indretning med mørke farver nederst og lyse farver øverst
Dette er et kendt trick, som flere indretningsarkitekter benytter. Indretning med mørke farver omkring gulvet, normale farver ved væggene og lyse farver til loftet skaber en smuk graduering, som virker til alle slags rum.
Man kan selvfølgelig sagtens skabe en flot indretning med farver uden at benytte dette tip, men med denne opskrift går du sjældent galt i byen.
7. Indret rummet med en farve-fordeling på 60%, 30% og 10%
Når du har valgt din primære og sekundære farver til indretningen, bør du måle dit rum op.
Den primære farve bør udgøre omkring 60% af rummet, imens den sekundære 30%. De sidste 10% går så til alle de alternative farver til dekoration.
Denne fingerregel hjælper med at balancere fordelingen af farver i indretningen. På den måde undgår du også at bruge for mange farver, hvilket kan skabe en rodet effekt, især når du indretter små stuer.