Er du ligesom os hos Designerstuen fan af retro plakater?
Så kender du sikkert Dansk Plakatkunst. Og hvis ikke, bør du tjekke dem ud.
Hos Dansk Plakatkunst specialiserer de sig i grafiske plakater fra 1900-tallet. Plakaterne har altså ikke bare en charmerende stil, men de er også fyldt med små historier om Danmark fra det forrige århundrede.
I denne artikel har vi udvalgt en række af de plakater fra Dansk Designkunst, som virkelig fangede os. Plakaterne kan hænge i stuen, køkkenet eller i entréen sammen med eksempelvis et Hay spejl eller House Doctor spejl.
Her får du 6 retro, grafiske plakater:
Skandinavisk Frø Kompagni plakat
Når man står i køkkenet og tilbereder mad, er der intet bedre end at få inspiration fra naturlige råvarer.
Det kan du få med en plakat af ægte madvarer.
Denne retro plakat fra 1920 stammer fra Skandinavisk Frø Kompagni, som var en dansk fødevarevirksomhed.
Plakaten viser forskellige former af turnips (også kendt som majroe), som var en populær rodfrugt i Danmark, dengang plakaten blev udgivet.
I dag bruges rodfrugten ikke til meget, men om ikke andet så fortæller den gamle plakat en historie om, hvordan madvaner og forbrug ændrer sig gennem tiden.
Plakaten af Skandinavisk Frø Kompagni er således et dejligt stykke kunst, som kan pynte dit køkken og skabe en hyggelig væg – eksempelvis med et højt køkkenbord og et par barstole i træ foran sig.
Dansk Boldspils-Union (DBU) plakat
Dansk Boldspils-Union – Danmarks ledende organisation, når det gælder fodbold – har eksisteret i efterhånden mange år.
Faktisk blev DBU grundlagt helt tilbage i 1889. Det betyder, at der findes meget ikonisk, historisk materiale om Danmarks fodbold gennem tiden.
På denne retro plakat reklameres der med en fodboldkamp i DBU’s 50 års jubilæums-turnering, hvor Norge skulle spille mod Sverige og Danmark mod Finland.
Den retro DBU-plakat er et stykke historie, der er skabt af en anerkendt plakatkunstner kaldet Sven Brasch.
Du kan hænge fodbold-plakaten op i drengeværelset, herreværelset, eller hvor husets fodboldfans nu ellers opholder sig. Det er et fantastisk stykke vægdekoration.
“Hold dem varm paa OXO” – Plakat med Bouillon
En lækker duft af bouillon giver os gode associationer med mad, og vækker på samme tid vores sult.
Denne plakat er en smuk visualisering af OXO bouillon terningerne, der på dette tidspunkt blev brugt i mange danske hjem.
Temaet er altså et hverdagsobjekt i madlavningen, som er blevet sat op til noget helt unikt af én af datidens store plakatkunstnere, Tage Werner.
OXO plakaten er en fin plakat at hænge i køkkenet som en inspiration og stemningsskaber til madlavningen.
Nedenfor ses, hvordan plakaten ser ud i stuen hængende over en stof 2-personers sofa.
Zoologisk Have elefant plakat
Også Zoologisk Have (ZOO) har tidligere brugt plakatkunst til at promovere deres dyrepark.
Her ses en historisk og ikonisk plakat af en elefant foran orange baggrund.
Plakaten er ideel til børnværelset hos et barn, der er glad for dyr (hvilket de fleste børn selvfølgelig er).
Men ZOO-plakaten kan selvfølgelig også pynte på væggene i stuen eller et andet rum. Elefanten er nemlig ikke barnlig, men derimod realistisk og æstetisk i sit udseende.
Hummer plakat fra Fiskehuset
Er du til fisk og skalddyr?
Med en kraftig og god smag er hummeren en meget populær og efterspurgt spise.
På samme tid ligner hummeren også et majestatisk dyr med sine store klør og symmetriske former.
Netop derfor er denne plakat af Oscar Fredericksen og Fiskehuset særlig speciel. Den afbilleder en hummer i den velkendte, røde farve.
Dansk Plakatkunst har fundet den eneste udgave af hummer-plakaten og genoptrykt den, så du nu kan pynte dit hjem med den flotte vægdekoration.
Pynt eksempelvis plakaten sammen med Inge Vincents Porcelæn.
Lufthavnsløbet plakat
Hvis du er til biler og fart, så er denne plakat et fund.
Plakaten her er fra Lufthavnsløbet, som var en 2-3 kilometer langt løb i en rundbane i Kastrup.
På plakaten fra Politikens bil-face kører en gammel og ikonisk Masarati sportsvogn, som kunne komme op på hele 250 km/t. Bilen har på plakaten fart på i et sving, og kører kun på to hjul. Det gør plakaten livlig og hæsblæsende.
Både bilen og plakaten er fascinerende, historiske objekter. Plakaten kan pynte på herreværelset, hvor husets formentlig største bilelskere befinder sig.
Dansk Plakatkunst: Bringer retroplakater ind i danske hjem
Vi har nu vist dig 6 retro plakater fra dansk historie.
Men hvem er skyld I, at de gamle plakater kan fås som indretningsobjekt?
En stor del af den ære har firmaet Dansk Plakatkunst, som har fundet og optrykt mange af de sjældne plakater.
Blandt andet har Dansk Plakatkunst fundet den eneste tilbageværende eksemplar af den tidligere omtalte Hummer-plakat fra 1917. Plakaten blev skabt af Aage lund, som på daværende tidspunkt tegnede flere plakater for Fiskehuset no. 1 på Gl. Strand.
Den originale plakat ligger hos kunstnerens oldebarn, og hun er glad for, at flere nu kan få gavn af det flotte kunststykke gennem optrykningen.
Dansk Plakatkunst har også fundet og optrykt plakaten Broadways Store Nat. Plakaten er ekstremt sjælden. Af det samlede oplag på 300 stk. findes kun enkelte eksemplarer bevaret i dag, formentlig kun 2-3 stykker.
Dansk Plakatkunst og de gamle reklameplakater er med til at sætte den retro stil tilbage på væggene i danske hjem.
Tak fordi du læste med.