Kastrup Design vinvæg

Ekstravagante vinrum fra Kastrup Design

Kastrup Design vinvæg

En stor vinvæg fra Kastrup Design i et ekstra rum i rummet

God vin kræver god opbevaring.

Derfor vil vi i denne artikel sætte fokus på designvirksomheden Kastrup Design, der har skabt nogle ekstravagante opbevaringsløsninger til vin. Med smarte anvendelser af materialer og håndlavede designs har virksomheden skabt en ny måde at tage vinen med i indretningen.

Læs med nedenfor og opdag en ny verden af vinopbevaring.

Vinskab med hjul: Tag vinen med i alle rum

Det er typisk, at man har det store lager af vin gemt væk et sted, fx i kælderen, mens man samtidig har taget en mindre ration op, fx til den kommende uge.

Vi har tidligere skrevet om en vinkælder i gulvet fra Spiral Cellar. En løsning, der kunne fungere sammen med vinkælderen, er det rullende vinskab fra Kastrup Design. 

Med det rullende vinskab kan man rulle den friske ration af vine fra rum til rum alt efter, hvor selskabet finder sted. Endelig kan vinskabet stilles i hjørnet af et rum, hvor vinene både er let tilgængelig samtidig med, at de ser æstetiske ud ved nærmest at flyve på de gennemsigtige vinhylder, som skabet har i sig.

Vinskab i stuen

Praktiske vinvægge

Hvis man ønsker at hænge sine vine på væggen, fx i køkkenet, er vinreoler (også kaldet "vinvægge") en god måde at gøre det på.

Ligesom med STACT vinreolen har Kastrup Design skabt en vinvæg, der lader vinen hænge synligt fremme som en del af indretningen. Hvorfor skulle man også gemme de flotte flasker væk?

Vinvæggen er ligesom de øvrige designs lavet af gennemsigtigt plexiglas, fås i forskellige størrelse og kan tilmed specialdesignes.

Vinreol i køkken

Globen: Hængende opbevaring til fantasiens grænse

Globen er et fantastisk stykke interiør, der fungerer som en ny måde at opbevare og fremvise ting på.

"Globen" er en hængende globe med en lille åbning håndlavet af gennemsigtig plexiglas. Det gennemsigtige glas gør, at Globens indhold kan ses. På den måde er det ikke bare et opbevaringsobjekt, men også et udstillingsvindue med uendelige muligheder.

Hæng fx en champagne, dine sko eller ugens frugt i den hængende globe.

globe med hængende opbevaring
Opbevaring af sko Opbevaring af champagne Opbevaring af makeup

Om Kastrup Design

Kastrup Design er en designvirksomhed med tidsløse designs startet af Charlotte Kastrup Madsen.

Med hårdt arbejde har Charlotte sat liv i en række kvalitetsdesigns, som alle produceres i Skandinavien. Fælles for Kastrups designs er, at de alle gerne skal være en del at hjemmet i mange år.

"Jeg er generelt imod et samfund, hvor vi hele tiden forbruger og udskifter alt. Derfor er mine designs lavet til at kunne holde længe", fortæller Charlotte Kastrup.

Om forfatteren