Vil du se noget helt enestående keramik?
Efter at vaserne fra Kähler blev en kæmpe, international succes, er det væltet frem med keramik, der efterligner de klassiske vaser.
Men der findes også keramik, som har sin helt egen, unikke charme.
I denne artikel tager vi et kig på de hvide vaser, kopper og skåle fra Inge Vincents. I ægte, kvalitets-porcelæn.
Vincents designer keramik, der kan kendes på de enestående former i kombination med farven hvid (farven kommer vi tilbage til længere nede i teksten). Designet er på sin vis mindre råt end eksempelvis den bæredygtige stol af ålegræs eller gyngestolen i rustikt træ, som vi tidligere skrev om
Lad os tage et kig på et udvalg af keramikerens porcelæn:
Vaser
Grundet den naturlige størrelse, er vasen det objektet, hvor Inge Vincents unikke stil er mest tydelig. Vaserne har bøjninger og fordrejninger, hvilket giver en kunstnerisk effekt. Det får beskueren til at kigge en ekstra gang på designet, da det ved første øjekast ser surrealistisk ud. De hvide vaser står flot sammen med farverige blomster, da det skaber en kontrast. Den hvide farve er på samme tid moderne og særlig skandinavisk. På den måde minder vaserne også om de famøse Lyngby vaser.
Krus og kopper
Er du en hyppig te-drikker? Eller hælder du 8,6 kg kaffe ned om året, som resten af danskerne?
I begge tilfælde vil du kunne lide krus og kopper fra Inge Vincents, som har det samme stilmæssige design som vaserne.
Kopperne er små og søde, og de kan gøre stemningen endnu hyggeligere, når der hygges med venner eller familie og varme drikke.
Den hvide farve på porcelæn kendes også fra de ikoniske Royal Copenhagen krus, og nuancen sætter blot prikken over i’et på det vidunderlige design.
Skåle
Med et sommerligt, lyserødt skær på kanten har Inge Vincents skabt nogle fantastisk smukke skåle.
Skålene har en sød form som slikmunde. De kan pynte i spisestuen eller køkkenet som en feminin tilføjelse til indretningen.
Skålene er et godt valg til spisebordet, hvis man er til mere kreative former og farver end eksempelvis Menu skåle, der ofte er meget runde og ensfarvede.
Inge Vincents
Bag de unikke designs står keramikeren Inge Vincents.
Alle hendes designs er i hvid. Hun synes nemlig, at formene på keramikken bedst udtrykkes, når farver ikke distraherer. Det giver mening – for de kunstneriske former på hendes keramik fortjener fokus.
Derudover laves alle hendes designs i porcelæn og i hånden. Det gør, at følelserne kommer med ind i udtrykket på det færdige keramik.
Du kan følge Inge Vincents på Instagram, hvor hun lægger hendes enestående keramik op. Det gør vi.