Drømmer du om et hjem med et råt udseende?
Hvad med et hjem, hvor den pureste natur skaber en idyllisk kontrast til hverdag og storby. Ville det ikke være skønt?
Det kan du få med et plankebord af træ – som dit næste spisebord af træ eller sofabord af træ.
Oplev selv sulten efter det rå design i dit hjem – kig med på de 18 nedenstående plankeborde.
Vær’sgo:
1. Design dit eget plankebord hos DePino
Mød DePino.
En virksomhed, der gør din kreative plankebords-drøm til virkelighed.
Du er nemlig selv designeren, når du går ind på virksomhedens hjemmeside. Her kan du designe dit eget plankebord af europæisk rød-kernet fyrretræ.
Materialet giver mange af bordene en unik, naturlig og lys farve med en flot, rødlig årestruktur. Andre materialer såsom eg kan også vælges, da du som nævnt selv er designeren.
DePino blev startet af to håndværkere – snedkeren Gert og smeden Mogens – med en stor passion for massive planker og rå jern. En perfekt kombination af håndværk, når der skal bygges plankeborde i et råt design.
2. Rå plankeborde af fyrretræ fra Hipstory
Mød Hipstory.
En webshop proppet med møbler og interiør i industri- og retrodesign.
Med over 60.000 følgere på deres sociale medier står det klart, at folk er ellevilde med deres produkter. Forståeligt nok.
Plankebordene fra Hipstory er af fyrretræ – et dejligt levende naturmateriale. Derfor varierer farverne og åremønstrene på bordene – som alle bliver behandlet med vandafvisende voks.
På Historys instagram fremviser virksomheden både inspiration samt liv og glade dage. Det er en fryd af følge med i.
3. Bæredygtige plankeborde fra Toka Design
Mød Toka Design.
Her kan du købe FSC-certificerede borde. FSC er en bæredygtig mærkningsordning, der sørger for bæredygtig skovdrift. Toka Design støtter altså op om bæredygtighed.
Som en unik service tilbyder Toka Design en gratis farveprøve. Så kan du se bordenes farver, inden du vælger.
Toka Design bemærker sig ved at tilpasse deres møbler til kundens behov. Det ses på de mange kombinationer af deres lækre plankeborde, hvor forskellige bentyper, benfarver og overfladebehandlinger sammensættes.
4. Rå og bæredygtige plankeborde fra Rå by Toppenberg
Mød Rå by Toppenberg.
En spændende familievirksomhed med en stor passion for træ, design og interiør.
Virksomheden laver nogle flotte og rå borde – og de integrerer bæredygtighed i deres forretning ved at anvende genbrugte materialer.
Rå by Toppenberg bruger ofte gamle gulvplanker til deres møbler. De har fx fået lov at bruge gamle gulvplader fra Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Det giver bordene en spændende historie, som du kan fortælle videre til dine gæster, der vil se sig beundret på de flotte borde.
Kirken ligger i et sumpet område, og derfor har det over tid været nødvendigt at renovere gulvet. De nuværende gulvplader blev lagt i 2007-2009, og de erstattede gulvpladerne før, som blev lagt helt tilbage i år 1890. Det er de gamle gulvplader, som Rå by Toppenberg har fået lov at bruge – og de er altså over 125 år gamle! Det viser, hvor holdbart træ kan være.
Udover bordene laver Rå by Toppenberg også bænke, hylder, reoler, knivmagneter, ure, knager, æggebægrer, spækbrædder osv. Faktisk laver de det, som folk efterspørger – og som de har passion for.
5. Borde fra Planke-bord.dk med en del af dansk historie
Mød Planke-bord.dk.
En møbelforretning, der specialiserer sig i plankeborde af træ, som de nøje udvælger i samarbejde med en trælast af hårdttræ.
Forretningen laver som noget helt unikt plankeborde af flådeeg, som er omtrent 200 år gammelt.
Træet stammer fra dengang Danmark i 1808 tabte salget ved Sjællands Odde.
Christian den syvende beordrede godsejere og adelsmænd med adgang til skov at plante nye egetræer til den danske flåde. Da træerne havde vokset sig store, var de dog ikke længere nødvendige i flåden.
Af den grund har Planke-borde.dk nu adgang til flådeeg fra den tid, som de nu laver plankeborde af. Det er fantastisk historiefuldt og unikt.
6. TP Plankeborde
Mød TP Plankeborde.
En håndværkerservice, som har udviklet sig og udvidet sine tømreropgaver til også at omfatte borde af træ.
Forretningen laver flotte træborde i farverne hvidpigmenteret, mørkt, natur, patina og rent look.
TP Plankeborde har overordnet set to slags plankeborde: ‘Exclusive’ af egetræ, og ‘Premium’ af douglasgran. Begge nydelige i et hjem, hvor det naturlige element sætter sig præg.
7. Woodnwonder
Mød Woodnwonder.
En møbelforretning (samt mere) der skaber unikke, skulpturelle og håndlavede møbler. Møblerne skiller sig ud fra traditionelle møbler med deres vovede og nærmest kunstneriske udseende.
Samtidig går Bente Hovendal – damen bag Woodnwonder – meget op i, at hende møbler produceres af lokalt træ, der er PEFC- og FSC-certificeret. We like.
Alt dette gør samlet set plankebordene fra Woodnwonder til en enestående oplevelse.
8. Jesper Holm
Mød Jesper Holm.
En snedker og møbeldesigner, der vil sælge godt design, håndværk og gode materialer med et stort udvalg af træmøbler på sin hjemmeside.
Det ses på Jespers Holms plankeborde, at det praktiske har en væsentlig betydning. Design skal kunne passe ind i din hverdag. Møbeldesignerens overvejende moderne møbler har et stilrent udseende, der dermed bliver et sikkert valg for mange hjem.
Som noget unikt tilbyder Jesper Holm, at du gratis kan få besøg af en indretningsarkitekt. Så kan du se hans flotte møbler i dit hjemme, før du beslutter dig for at købe.
9. Skovby
Mød Skovby.
En stor møbelfabrik, som bidrager til et positivt CO2-regnskab ved at anvende overskudstræ som brændstof til produktionen af møbler.
Forretningen er familieejet og har rødder tilbage til 1933, hvor møbelsnedkeren Thorvald Rasmussen skabte Skovby.
Virksomheden skaber plankeborde i et visuelt roligt udseende med stilrene farver.
10. Thors-Design – rustikt bord
Mød Thors-Design.
En møbelforretning, der anvender enestående genanvendt træ til at bygge rustikke plankeborde. Et rustikt bord har den fordel, at det holder længe.
Som noget særligt producerer Thors-Design borde af Azobétræ med en lang historie. Træet stammer fra nedlagte danske færgelejre. Det giver træmøblerne et fantastisk rustikt udseende.
Den unikke materialeindsamling hos Thors-Design giver bordene et naturligt, hærdet udseende. En flot visuel tilføjelse til den normale, finpudsede indretning.
11. RackBuddy
Mød RackBuddy.
Webshoppen, der producerer og forhandler plankeborde.
RackBuddy har et samarbejde med One Funky Furniture, som har designet borde i genbrugstræ. Med hjælp fra danske snedkere står RackBuddy for produktionen af bordene, som laves af massivt genbrugstræ.
RackBuddy kører på deres hjemmeside en klar, rød tråd i deres udvalg af interiør: Nemlig en flot, urban stil. Det gør RackBuddy til et sted, hvor man kan fuldføre en hel stilart med deres all-around udvalg, der matcher plankebordene.
12. ENT CPH
Mød ENT CPH.
En virksomhed, der producerer plankeborde af nordiske, bæredygtige materiale.
Med en forkærlighed for skov og natur skaber ENT CPH træborde med ét enkelt ønske: At bevare skoven.
Derfor beder ENT CPH sine kunder om at plante et træ, når de køber et bord. Noget helt unikt, der tilsammen med virksomhedens valg af FSC-certificerede træ gør deres borde bæredygtige.
13. Wood Couture
Mød Wood Couture.
Et arkitekthus, der designer fantastisk arkitektur, herunder plankeborde.
Wood Couture har en klar filosofi: Det er interesserede i selv håndværket bag deres projekter. Og de sætter med deres designs mennesket i fokus.
14. Casa-Nordic
Mød CasaNordic.
En møbelvirksomhed med en grundlægger, der er så passioneret, at han selv leverer alle produkterne.
Manden bag CasaNordic hedder Kim Hovgaard, og han har arbejdet i møbelbranchen i 15 år som produktudvikler for store danske møbelhuse og producenter.
Den stor erfaring og ekspertise ses tydeligt på plankebordene designet af CasaNordic. De fremstår elegante.
Ved produktionen har CasaNordic skåret mellemledene fra. De importerer bordene, som de selv har designet, direkte fra producenten. Det betyder, at CasaNordics plankeborde er særligt billige.
15. Træværkeriet
Mød Træværkeriet.
Et savværk, der producerer flotte plankeborde.
Med en stor forkærlighed for træ går Træværkeriet op i, at træet i deres møbler i videst omfang hentes fra lokalområdet. Det er nemlig bæredygtigt at sparre miljøet for en længere materialerejse.
Savværket laver bl.a. plankeborde i asketræ og douglasgran. På deres hjemmeside ses en række fantastiske eksempler på deres møbler – taget fra naturen og sat ind i hjemmet.
16. DKU WoodWork
Mød DKU WoodWork.
Designvirksomheden, der tør beholde de kurvede former på sin plankeborde.
Hos Designerstuen elsker vi design, der skiller sig ud. Og netop det enestående finder vi hos DKU WoodWork, hvor de på mange af deres designs har valgt at beholde de kurvede former, som træ naturligt har.
Plankebordene fra DKU WoodWork er kurvede, hvilket giver dem et naturligt flot udseende. Det er en fryd for øjet som kontrast til de lige linjer i almen indretning.
Designvirksomheden opstod, da Dan Ulletved skabte et plankebord som bryllupsgave til sin kone. På grund af bordets flotte design blev venner og bekendte interesserede, og snart havde Dan et grundlag for en virksomhed.
17. SP-Creation
Mød SP-Creation.
Træ- og metalvirksomheden grundlagt af to brødre med en nærmest indfødt forekærlighed til håndværk og kvalitetsdesign.
Den ene af brødrene, Peter, vandt i 2016 DM i Skills og blev kåret som Danmarks bedste maskinsnedker. Det kan ikke være ufortjent. For med portfolien af flotte træmøbler på virksomhedens hjemmeside, ses det tydeligt, at de har forstand på at sammensætte et færdigt kvalitetsmøbel.
18. Binderup Møbler
Mød Binderup Møbler.
Snedkervirksomheden, der designer plankeborde med udgangspunkt i dit hjem.
Når møbelsnedkeren Anders Binderup Koch designer og fremstiller møbler, tager han højde for kundens indretning og stil. Det gør oplevelsen helt unik for kunderne, som får et tilpasset plankebord.
Binderup Møbler laver bl.a. borde (også langborde) af egetræ, som oliebehandles.
Bonus: AX Bordben
Mød AX Bordben.
Virksomheden, der har specialiseret sig i bordben til plankeborde.
Hvis du mangler bordben til dit plankebord, så er det et godt sted at gå hen. AX Bordben laver nogle særligt æstetiske krydsbordben, der kan bærer op til 200kg… Det er solidt håndværk!
Vedligeholdelse af plankeborde
Et plankebord har på én gang et smukt og rustikt look, når det kommer hjem i din stue for første gang. Sandheden er dog, at plankeborde kræver løbende vedligeholdelse for at holde sig pæne. Det skyldes, at materialet er levende og naturligt. Plankebord kan altså skifte udseende – ligesom nogle sofaer.
Vil du gerne holde dit nye plankebord pænt og flot, skal du rengøre det jævnligt og indimellem give det en ekstra kærlig hånd.
Rengøring af plankebord
Den løbende rengøring er nem og simpel og kræver ikke andet end en hårdt opvredet klud for at fjerne det værste snavs og støv, der naturligt lægger sig på vores møbler. Du bør ikke bruge sæbe på kluden, men nøjes med vand. Eventuelt varmt vand. Tør altid med træets årer.
Derudover skal du være hurtig, hvis der spildes på bordet, så ikke eventuel væske når at trænge ind og sætte sig som skjolder på bordet. Det gælder om at få tørret op hurtigst muligt efter uheld. Du bør også undgå at sætte varme eller fugtige ting på bordet. Brug gerne bordskånere og dækkeservietter for at skåne plankebordet.
Løbende vedligeholdelse
Når du løbende skal vedligeholde dit fine plankebord, afhænger fremgangsmåden af, hvilket træ dit plankebord er fremstillet i, og hvilken behandling det tidligere har fået. Det vil du få oplyst ved køb.
De fleste borde vil være behandlet med olie, og der findes en række forskellige olier på markedet, der henvender sig til netop borde i træ. Toka Design, som er nævnt tidligere i artiklen, gør selv brug af Trip Trap Køkkenbordsolie til deres borde.
Nogle plankeborde er ludbehandlede – det vil sige, at de er behandlet med sæbespåner. Overfladen med denne type behandling vil se mere naturlig og rå ud, men vil samtidig også være mere sart end borde med oliebehandling. Ludbehandlede plankeborde kan behandles med sæbespåner opløst i vand. Præcis ligesom ludbehandlede plankegulve.
Det kan være svært at vide, hvor tit plankebordet skal behandles. Der vil dog ofte følge specifikke instrukser med de enkelte borde. En god tommelfingerregel er at behandle plankebordet, inden det tages i brug og derved efterfølgende at behandle, når det enten føles tørt eller har fået pletter og trænger til både slibning og oliering eller sæbebehandling.
Ændring af plankebordets overflade
Har du købt et ludbehandlet plankebord, men har fundet ud af, hvor sart det er, og hvor ofte det skal vedligeholdes, er der råd at hente. Du har nemlig mulighed for selv at ændre overfladebehandlingen på dit plankebord, hvis du har lidt teknisk snilde.
- Afrens med trærens
- Slib let (træet vil rejse sig af vandet, så det har behov for slibning)
- Behandl med den ønskede olie
Der findes forskellige typer olie til formålet, og du kan påvirke overfladefarven ved f.eks. at vælge en hvidpigmenteret eller gylden olie. De forskellige olier fås eksempelvis i mærket Faxe Bordpladeolie og kan købes i diverse farvehandler. En anden mulighed er Junckers Bordpladeolier, der kan købes i de fleste byggemarkeder.
Sådan skal du gøre, hvis dit plankebord har fået en skade
Træ er et naturligt og blødt materiale, og det risikerer at få skader – især hvis der er børn i huset. Er der kommet et hak i bordpladen, så bare rolig: du kan faktisk ganske let mindske eller udbedre skaden.
Du hælder ganske simpelt en smule vand ned i hakket: når vandet stille og roligt fordamper, rejser træet sig og gør skaden betydeligt mindre synlig.
Ved mindre hakker kan du slibe bordpladen let med sandpapir i korn 100 til 240, afhængigt af plankens grovhed. Jo grovere planke, des grovere sandpapir. Brug en slibeklods for et jævnt resultat og slib altid med årerne.
Efter slibning, tørres bordet let med en helt tør bomuldsklud for at fjerne slibestøv. Herefter kan du påføre olie for at give bordet en beskyttende overflade. Det pæneste resultat opnås, hvis du sliber og behandler hele bordet på én gang.
Gør-det-selv plankeborde
Plankeborde er smukke og giver et rustikt twist til den moderne og lyse boligindretning. Plankeborde er desværre også en dyr anskaffelse, så hvis du er ferm med fingrene, kan det være værd at gøre til et DIY projekt og lave bordet selv – eller få hjælp til det af en kyndig håndværkerven.
Det skal du bruge:
- 3 – 4 planker (afhængigt af ønsket bredde)
- 2 lægter til at samle bordpladen
- Bordben
- Skruer og boremaskine
- Bordpladeolie og pensel
- Slibemaskine eller rystepudser
- Sandpapir
I princippet kan du bruge alle typer af planker til dit nye plankebord. Har du – eller nogen du kender – træ til overs fra et byggeprojekt, kan det sagtens få nyt liv som plankebord. De plankeborde, der sælges på diverse webshops, består typisk af egetræs- eller fyrreplanker, og de har en vis tykkelse for at få det solide og rustikke look. Det er værd at have med i overvejelserne, når du skal vælge planker. Hvis du er erfaren håndværker, kan du også forsøge dig at lave et spisebord med udtræk af en planke.
Efter trævalget, skal du gøre op med dig selv, hvor langt og bredt bordet skal være. Det afhænger helt af formålet. Skal du bruge det som skrivebord på kontoret eller som spisebord? Og hvor mange personer skal det i så fald rumme? Hvad er der overhovedet plads til?
Køber du træet hos en trælasthandel, kan du som regel overtale dem til at skære plankerne i de ønskede størrelser for dig. På den måde ved du, at de får den præcise længde, og de er også nemmere at transportere hjem.
Inden du går i gang med gør-det-selv projektet, skal du også have fat i et par ben til bordet. Her er der frit valg på alle hylder, men det kunne f.eks. være ben fra AX Bordben, der er nævnt her på siden, da de har specialiseret sig i netop ben til plankeborde. Et billigere alternativ er IKEA, der har bordben i løskøb.
Sørg for, at de valgte skruer har en god længde, så bordbenene sidder godt fast på pladen. Og så er det ellers bare at gå i krig:
- Plankerne slibes godt og grundigt, så overfladen bliver jævn og glat. Husk at slibe alle sider på plankerne. Start med korn 80, derefter korn 120 og slutteligt korn 150.
- Hjørnerne slibes, så de afrundes efter ønske.
- Efter slibning tørres al slibestøvet væk med en tør bomuldsklud. Tør af flere omgange, så du er sikker på, at det hele er væk. Ellers sætter det sig som klumper i olien, og det ser ikke pænt ud.
- Inden bordet samles, skal det behandles med olie. Vælg olie, der passer til træet og den ønskede farve. Nogle olier er neutrale, mens andre er hvidpigmenterede eller med gyldent skær. Kig efter bordpladeolie fra f.eks. Faxe, Junckers eller Trip Trap.
- Oliér gerne to gange med mange timers mellemrum. Lad helst bordet stå natten over inden anden behandling.
- Efter anden behandling lader du igen bordet tørre godt ind. Gerne natten over. Herefter fjerner du overskydende olie med en tør bomuldsklud.
- Nu skal bordpladen samles. Det gør du med et stykke lægte på undersiden, som du skruer plankerne sammen med. Lægten skal sidde der, hvor du ønsker at have bordbenene.
- Sørg for at vend plankerne rigtigt, så årerne går i den samme retning. Giv gerne lidt plads mellem plankerne, da træ giver sig med tiden.
- Bordbenene skrues fast på lægterne. Mål af, så de sidder præcis på samme sted i begge ender.
- Dit nye plankebord er nu færdigt – så svært var det slet ikke, vel? Husk at behandle bordet løbende, så det holder sig flot i mange år.
Indretning med plankeborde
Plankeborde er blevet et stort hit i danske hjem de seneste år. Det skyldes i særdeleshed, at de nordiske og minimalistiske boligindretninger i mange år har bestået af hvide, neutrale og rene linjer. De rå og rustikke plankeborde giver en god kontrast og skaber derved noget personlighed.
Netop personlighed er ved at vende tilbage i dansk indretning. Trenden er ikke længere, at alle stuer skal ligne et opslag fra Bo Bedre. Det minimalistiske er stadig den røde tråd i mange hjem, men det skal mixes med personlighed i form af f.eks. familiebilleder, loppefund, rejsegaver – og møbler, der ikke ligner alle andre møbler.
Netop her har plankebordene fundet vej ind i danskernes hjerter. For selvom plankeborde er en trend, er de unikke. Træ er et naturligt og levende materiale, hvor årerne har hver sin form, og træet sin egen farve. Alle borde er desuden håndlavede, så med et plankebord får du på én gang noget moderne og trendy og på den anden side noget helt unikt og personligt. Det er det perfekte match.