Mary loungestol for Ilva

Anna Karnov – En dansk designer med elegante linjer

Danmark har en vild historie, når det gælder møbeldesign…

Tænk Arne Jacobsen, Hans Wegner og Poul Henningsen.

Men historien er ikke slut.

En ung designer og arkitekt ved navn Anna Karnov fortsætter nemlig den danske tradition med funktionelt og elegant design.

I denne artikel kigger vi på Annas fantastiske designs.

God fornøjelse:

Loungestolen MARY for Ilva

Mary loungestol for Ilva

Loungstolen MARY med gulvfod foran en rustik murstensvæg

Det første møbel fra Anna Karnov, som vi kigger på, er MARY.

MARY er en blød og tilbagelænet loungestol. Udstrålingen på stolen er meget imødekommende – og man får helt lyst til at “smide sig” i den.

Designet, materialerne og farverne på stolen er elegante. Velour + guld = elegance.

Loungestolen står tydeligvis flot alene. Men kigger man på Instagram, kan man se, hvordan stolen også bidrager til en samlet set flot indretning.

Lad os se:

I ovenstående opslag på Instagram har bloggeren Julie von Lyck sammensat indretningen af en stue med MARY Loungestolen.

Indretningen har en gennemgående rød tråd med velour-temaet – stolen, den blå sofa og puderne.

Indretningen er også meget nordisk i sit udtryk med både hvide vægge og hvidt gulv. Det bliver brudt op på flot vis med en farverig og sprudlende sammensætning af interiør.

De flotte gulvfødder på stolen stråler.

Den anden indretning med loungestolen MARY er fra bloggeren Rose Maria.

Stuen har flere elementer af industriel design – fx loftslampen med en pære uden lampeskærm samt den metalliske fod på loungestolen.

En kontrast til den industrielle stil er det hyggelige hjørne med veloursofaen. Her er et tæppe sat sammen med vaser og blomster (Og hvis vi skal namedroppe: En Lyngby vase og et Royal Copenhagen Riflet Kontrast krus).

Ligesom selve indretningen har MARY stolen også kontraster i sig:

  • Fod | Siddepude
  • Metal | Velour
  • Hård | Blød
  • Industriel | Hyggelig

Dette gør samlet set stolen til et interessant stykke design at kigge på.

Lænestolen SAGA for Bolia

Lænestol SAGA Bolia

Lænestolen i en afslappende mat farve

SAGA er en hvilestole/lænestol, som Anna Karnov har designet for Bolia.

Lænestolen er meget nedadrettet, så man falder helt ned på siddepladsen i en komfortabel position. Stolens sæde og ryg er iøvrigt lavet af koldskum, hvilket medvirker til en dejlig blød siddeplads.

Lænestolen har også en matchende fodskammel, og de kan begge polstres i både læder og stof.

Lænestol af stof

Vægophæng SLICE

Vægophæng SLICE

Vægophænget SLICE i sort med forskellige objekter hængende: Headset, notesblokke mm.

SLICE er vægophænget, som du helt selv kan sammensætte.

Med ophænget er inkluderet forskellige former, der tillader dig at hænge dine forskellige typer af ejendele.

SLICE kombinerer på elegant vis:

  • Knivholder
  • Hylde
  • Knager
  • Opbevaring
  • … Og et lækkert design!

Selve vægophænget består af en rundstok med et lille stykke materiale, der giver lidt afstand til væggen. De enkelte accessories kan sættes på rundstokken uafhængigt af hinanden, så man selv samler det vægophæng, man har brug for.

Spisebord KULMAT

Spisebord træ

Spisebordet af egetræ – læg mærke til vinklerne på stellet

KULMAT fra Anna Karnov er et æstetik spisebord, som er produceret af alternative træsorter. Træsorterne på spisebordet er FSC-certificerede, så møblet har et bæredygtigt præg i forhold til skovdriften.

Navnet på bordet stammer fra begrebet “Vino Kulmat”, som betyder skæve vinkler. Det refererer til selve stellets vinkler, som alle er 100 grader.

Loungestol ONE – lavet af kludetæppe og egetræ

Loungestol egetræ kludetæppe

Loungestol der kombinerer klassisk egetræ med et håndvævet tæppe

Loungestolen ONE er et innovativt møbel, der kombinerer klassisk egetræ med tæpper for at skabe en komfortabel siddeplads.

Designet på stolen er tiltænkt således, at alle beboerne i en landsby kan bidrage med produktionen. Imens mændende skærer træet ud, kan kvinderne hækle det tilhørende kludetæppe.