Entré Indretning

Entré indretning – 7 tips der giver dig den smukkeste entre

Har du brug for inspiration til din entré indretning?

På denne side har vi samlet 7 tips, der kan give dig den smukkeste entré. Vi deler eksempler på rigtige entréer, så du kan hente inspirationen direkte.

Det er nemlig mega-vigtigt, at det første rum i dit hjem er imødekommende, så du selv og dine gæster bliver taget godt imod af omgivelserne.

God fornøjelse:

Belysning kan skabe en hyggelig stemning

Lys er alt.

Det er hele årsagen til, at de forskellige farver i entéen reflekterer forskellige farver. Og netop derfor påvirker belysningen i din entré, hvor stærke farverne er.

Du kender det selv fra vinteren:

Det er mørkt udenfor, og stearinlysene skaber et afdæmpet lys, der giver en helt særligt følselse.

Følelsen af hygge.

Se bare, hvordan de rette lys og lamper kan skabe den mest hyggelige stemning i entréen:

I ovenstående indretning er der brugt en kombination af stearinlys og lamper for at skabe den varme og afdæmpede belysning.

– På gulvet står flere stearinlys samt nogle gulvlamper af papir. På væggen hænger et par væglamper, der tilføjer lys til den øvre halvdel af entré-gangen.

Se væglamper til entréen for at finde en god belysning til din indgang.

Ovenstående entré er lang – men tricket med belysningen kan også bruges i kortere gange.

Se også her:

Ovenstående entré indretning har på helt kreativ vis kombineret roser med utallige stearinlys for at skabe en hyggelig og romantisk atmosfære.

Både stearinlysene og roserne står i lækkert interiør-design. Én af stearinlysene står i en sort Kubus By Lassen lysestage, og en del af roserne står i en hvid Lyngby vase

Apropos blomsterne, så er planter et rigtig godt element i entréen (og indretningen generelt). Planter kan endda have helbredsmæssige fordele.

Planter og blomster tager dig tilbage til naturen

Planter giver et naturligt vibe til hjemmet, men de kan også være sunde at holde indendørs.

Studier har vist, at planter i hjemmet kan øge vores immunforsvar, da det giver os en større variation af mikrobiota, i forhold til hvis man sædvanligvis bor langt væk fra naturen.

Derudover er planter også et element, som tager os tilbage til vores urmenneske og den fred, som dette bringer.

Tag her et kig på, hvor fantastiske planter kan se ud i entréen:

I ovenstående entre indretning er to grønne planter sat i store – nærmest majestatiske – potteplanter med metalfødder. Indretning er fra den norske interiørdesigner, Inger-Lise Lillerovde.

Planterne står i en entré med en nordisk stil med lyse og hvide farver samt nymoderne interiør-design.

Derudover er entréen piftet op med nogle efterårs-blade for at skabe den helt rigtige stemning. Det er selvfølgelig kun taget med til anledningen af, at indretning skulle på Instagram.

Men mon ikke, at vi kan presse endnu flere planter ind i entréen?

Tjooo…

I entréen foroven er der et decideret plante-tema.

Der er planter (af flere arter), og så er der plakater med planter. På den måde kombinerer indretning de hvide farver i den særlige nordiske indretning med de grønne farver fra naturen.

Lad os se et sidste eksempel med planter i entréen:

Igen i denne indretning er gulv-lysestager brugt til bane vejen ind til hjemmet. Samtidig giver planterne en oase-lignende effekt, der kun er skøn at se på.

Er du blevet overbevist om, at du skal have planter i din entré?

Hvis du er i tvivl om, hvilke planter du kan have i dit hjem, kan du læse denne guide. Her fortæller Boligmagasinet om en række planter, der ikke bare ser hammer-godt ud indendørs, men, som også er hammer-nemme at vedligeholde.

Et entréspejl er mere end bare praktisk

Lille spejl på væggen dér, hvem er den smukkeste i landet her?

Det er rart at kunne kigge sig i spejlet lige inden, man træder ud ad døren. Derfor er det praktisk at indrette med plads til et entréspejl.

Hvis du har kigget på de øvrige indretninger i denne artikel, så har du måske bemærket, hvor ofte entréspejlet går igen – og det er faktisk også af kosmetiske årsager.

Se her, hvordan et spejl i entréen kan give en smuk genspejlning af indretningen:

Ovenstående entré igen et tydeligt præg af nordisk/skandinavisk stil. Indretningen er båret af hvide elementer… Selv brandslukkeren er hvid!

Meget iøjenfaldende, når man træder ind ad døren, hænger et stort og rundt spejl på væggen. Spejlet hænger over kommoden, så det er oplagt, at man kan style sig selv, inden man træder ud ad døren.

Spejlene fra House Doctor er gode bud på moderne, nordiske spejle til entréen. Det samme gælder spejlene fra Hay.

En flot detalje i hjemmet – når man træder længere ind end entréen – er de rå og industrielle lamper uden lampeskærme.

Samlet er ovenstående altså et godt bud på, hvordan du kan indrette din entré med et entréspejl.

Og der er mere…

Denne entré er på en måde en kontrast til den ovenstående på det punkt, at spejlet er meget mindre. Før blev der brugt et stort entréspejl, her er der brugt et lille.

Men et lille spejl i entréen kan også gøre det. Et godt råd er bare, at du får udfyldt den resterende plads på væggen (eksempelvis med planter eller plakater), så der er en balance i det hele.

Noget du kan overveje er, om du vil hænge dit spejl i entréen frit eller over en kommode (hvilket ses ofte).

Angående kommoden, så er det blot én af flere elementer af opbevaring, du kan bruge i din entré…

Entré opbevaring: Tag højde for dine egne ting og sager

Hylder, en kommode, et skab, en garderobe, skoopbevaring og en lang knagerække. Du har ikke nødvendigvis brug for det hele.

Når du vælger entré opbevaring, kan du afveje, hvilke ting og sager, som du har lyst til at have liggende og hængende i entréen. Dette gælder især, hvis du har en lille entré, hvor pladsen skal udnyttes maksimalt.

Det hele handler om at finde en fin balance mellem nice-to-have og need-to-have.

Se her et par vel-indrettede eksempler på entré opbevaring her:

Denne indretning er i et sommerhus, hvor en masse forskellige elementer bliver opbevaret i entréen.

Det fantastiske ved indretningen er, at selvom elementerne er forskellige (planter, spækbræt og kurve, knagerække og hylde til hatte), så forbliver der en rød tråd i stilen. Nemlig en kolonistil.

Her er én mere:

For det første er denne indretning et eksempel på, hvordan flere nuance af de samme farver kan sættes sammen for at skabe en flot udstråling. Her er det blå, grå og brun, som går fra lyse til mørke nuancer.

Derudover viser entréen også, hvordan skoopbevaringen kan kan gøres simpel – her placeres skoene og støvlerne blot under og ved siden af bænken. Jakkerne hænger på en knagerrække og paraplyerne har fået en særskilt plads i en stor krukke. En skoreol kan være et fantastisk møbel, der giver mere plads ved at gemme skoene en smule væk.

Lad os se et sidste eksempel:

Her er opbevaringen af skoeene, hylder og knagerække sat sammet i ét samlet møbel af træ. Det er unikt og plads-effektivt.

Det kreative alle-i-en møbel er fra det norske firma Dare to designstudio

Vægdekoration giver liv til væggene

Har du ekstra plads på væggen, som du ikke udnytter?

Så kan du overveje en vægdekoration, der kan give liv til entréens vægge.

Det kunne fx være en vægdekoration a la denne type:

Tjek også denne kreative 3D vægdekoration, som vi tidligere har skrevet om.

Du kan også overveje klassiske plakater på væggen:

Plakater kan hænge både med og uden ramme på væggen. Men hvis du går med rammer, så kan du sammensætte din helt egen billedvæg.

For at skabe din egen billedvæg kombinerer du rammer i forskellige former og størrelser og sætter dem sammen, så de danner en unik form på væggen.

En billedvæg giver et personligt udtryk i entréen.

En anden ting du kan gøre er, at anvende tapet på væggen med flotte mønstre for at gøre væggen interessant.

Tjek her hvordan det kan gøres:

Ovenstående indretning har en rigtig sommerhus-agtig stemning over sig med alle de flettede kurve og den stribede tapet.

Læg mærke til, hvordan den stribede tapet går i samme retning som de lodrette stænger på trappens gelænder og i modsat retning af kurvenes vandrette fletninger. Det giver en flot effekt i hjemmet.

Indret med farver – og prøv grå

Hvis du er tilhænger af den nordiske stil med lyse og hvide farver, så kan du overveje at pifte din entré op med grå.

Grå har nemlig den fordel, at farven – ligesom hvid – passer til alle andre farver.

Tag her et kig på, hvordan grå kan gøre din entré til noget helt enestående:

Ovenstående entré har nogle helt fantastiske vægge af et beton-lignende materiale. Det giver et råt og industrielt udseende, som passer ind i mange moderne hjem.

Samtidig har gulvet en grå farve med nuancer, der er meget lig væggen. På den måde er bunden lagt som den primære farve i hjemmet.

Den sekundære farve er brun, som går igen på trædøren, knagerækkerne og gulvtæppet.

Alt i alt er entréen en fantastisk sammensætning af farver. Læg mærke til, hvordan der faktisk kun er brugt få slags farver – blot i flere nuancer (lys og mørk).

Vi har én mere:

Her er endnu en entré, hvor grå er den primære farve. Det fungerer rigtig godt, fordi det giver rummet en afslappet og afdæmpet effekt – frem for hvid, der kan være mere oplysende.

Farvet indretning kan også gøre en hel del.

DIY: Kan du selv bygge noget til din entré?

DIY (Do It Yourself) er utrolig populært, og det behøver faktisk ikke at være alt for svært.

Faktisk kan du gøre indretning i din entré mere personlig ved at bruge elementer, som du selv laver.

Vi har fundet en video med en fantastisk DIY makeover:

Tak fordi du læste med.

Er du klar til at indrette din entré, så den bliver smuk og imødekommende?

Om forfatteren